Misjka er en ældre kvinde i Paris, der begynder at tabe sproget. Hun plages af mareridt og har svært ved at skelne virkeligheden fra drømmene. Marie er hendes nærmeste pårørende, selv om de egentlig ikke er i familie. Som lille forsømt pige boede Marie i lejligheden over Misjkas, og den ældre kvinde tog sig af hende. Nu er det Marie, der sørger for at Misjka kommer på plejehjem og besøger hende regelmæssigt.
Jerome er talepædagog og kommer for at træne sprog med Misjka på plejehjemmet. Men hun vil hellere tale med den unge mand om andre ting, selv om ordene ofte kommer helt forkert ud. Misjka har en taknemmelighedsgæld, som hviler tungt på hende. Da hun var en lille jødisk pige under 2. Verdenskrig holdt et yngre ægtepar hende skjult i tre år. Da hun efter krigen blev hentet af en tante, mistede hun kontakten til dem, og fik aldrig sagt tak, fordi de reddede hendes liv. Nu ved hun ikke, hvordan hun skal finde dem igen, - og måske er det også alt for sent?
Bogen indledes med en meget fin kort tekst om at sige tak og være taknemmelig, hvilket er meget sigende for handlingen. Husk at tale mens du har et sprog at gøre det med. Og husk at sige tak imens du har muligheden! Må bare sige, at jeg er virkelig glad for Delphine de Vigan!
'De taknemmelige' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2019, 174 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar