Elena Ferrante skriver fantastisk, men dette er en barsk historie, der ikke er for sarte sjæle. Ledas to døtre Marta og Bianca er flyttet over til deres far i Toronto. Med en hel lang sommer foran sig, beslutter Leda sig for at leje et hus og holde ferie ved stranden. Hun fascineres af den unge kvinde Nina, der kommer på stranden med sin lille datter Elena. Nina virker som den perfekte mor og Leda tænker tilbage på sit eget langtfra perfekte moderskab. En dag taber Elena sin elskede dukke og ved en pludselig indskydelse stopper Leda den i sin egen taske. Et indviklet psykologisk spil tager sin begyndelse. Leda er tydeligvis misundelig på både Nina og på Gino, den unge mand på stranden som beundrer Nina. Men hun ser også sit eget moderskab i et nyt lys og overvejer hvilken rolle hun kan spille i Ninas liv.
En bog der konfronterer moderskabets mørke sider: De øjeblikke, hvor man presses længst ud og gør noget, som man ikke havde forestillet sig, at man kunne finde på, sættes i centrum og forstørres.
Velskrevet lidt uhyggelig roman med et skarpt psykologisk blik på moderskabets komplekse natur.
'Dukken der blev væk' af Elena Ferrante. C&K 2016, 184 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar