'Kattemenneske og andre fortællinger' af Kristen Roupenian

Wauv! En meget vellykket novellesamling af en spændende ny amerikansk forfatter. Tolv noveller, der er meget forskellige men både velskrevne og interessante. De tre, der gjorde størst indtryk på mig, handler alle om relationer: Titelnovellen "Kattemenneske" om unge Margots katastrofale date med den ældre Robert er helt unik i måden at skildre forholdet mellem to mennesker på - og meget genkendelig. Det samme gælder "Den flinke fyr", der beskriver Teds forhold til kvinder. Hans længsel efter at blive elsket og ikke kun være andet-valget, - den de smukke kvinder vender sig til, når de vil føle sig sikre på at blive genelskede; fordi han er "under" deres liga. Desuden er den sidste novelle "Bidt" både sjov og grum: Hovedpersonen Ellie finder en perfekt måde at forfølge sin inderste lyst på...

'Kattemenneske og andre fortællinger' af Kristen Roupenian. Gyldendal 2019, 251 sider

'Paraden' af Dave Eggers

To mænd mødes for at færdiggøre byggeriet af en vej i et land, der lige er kommet ud af en borgerkrig. De er ansat af et udenlandsk firma, og der er skrappe regler for, hvordan de skal opføre sig. Blandt andet kender de ikke hinandens navne men kalder sig Fire og Ni. Fire er en mand, der arbejder effektivt og følger reglerne til punkt og prikke. Det er vigtigt for ham at få arbejdet færdigt til tiden. For Ni er alting derimod et eventyr. Fra den første dag bryder han alle regler, opsøger de lokale, spiser den lokale mad og sover ikke hjemme om natten. Det må og skal ende galt og hans opførsel udfordrer også Fires principper. For kan man undlade at blande sig, når man kommer til et andet land for at udføre et stykke arbejde? Kan interaktionen med andre undgås? Og hvad sker der, når man tvinges til at bryde med sine fordomme?
Slutningen, - som jeg ikke skal afsløre her - sætter et endnu større spørgsmålstegn ved i det hele taget at blande sig i andre landes affærer.
Det er en velskrevet roman, der giver stof til eftertanke - og diskussion. Om mænd, værdier, samarbejde og forskellige kulturer.

'Paraden' af Dave Eggers. Turbine 2020, 206 sider

'Gården Den Rene Ynk' af Stella Gibbons

Flora Poste er 19 år og har indenfor kort tid mistet begge sine forældre. På trods af en dyr uddannelse har hun ikke lært noget nyttigt, og da hendes arv kun beløber sig til 100 pund om året, må Flora finde på noget andet for at klare sig: Hun skriver rundt til fire forskellige fjerne slægtninge, for at høre om nogen kan forsørge hende og får fire positive svar. Hun vælger at rejse til gården "Den Rene Ynk" i Sussex, hvor familien Starkadder residerer. Her får hun hurtigt nok at gøre med at rette op på alle de forskellige familiemedlemmers problemer. Elfine er forelsket i sønnen fra nabogodset, Seth ser alle de biograffilm, han kan komme til, Amos prædiker for de lokale og Reuben vil gerne overtage gården fra sin far. - Men alle er de underlagt moster Adas vilje og ingen af dem kan forlade gården - "for her har der altid boet Starkaddere"
Romanen fungerer fint som en ironisk sarkastisk kopi af en Jane Austen roman. - Som en anden Emma regerer Flora på gården, og planlægger omhyggeligt sine intriger. Bogen udkom i 1932, og som læser føler man sig hensat til en anden tid, selv om der dog også er et par steder, hvor det antydes at handlingen udspiller sig i en for forfatteren ukendt fremtid.
Jeg følte mig godt underholdt!

'Gården Den Rene Ynk' af Stella Gibbons. Forlaget Sort Kat 2019, 269 sider.

'Mit smykkeskrin' af Ursula Andkjær Olsen

En foruroligende digtsamling, som jeg ikke rigtig føler, at jeg er færdig med, selv om sidste side er vendt. Værket er delt op i afsnit, der indledes med et sort/hvidt udvisket fotografi, som på nær et er svære at tyde. - Noget med runde former. Teksterne er fragmentariske, undersøgende, undrende, reflekterende, sanselige, kropslige. Begreberne jord, ild, vand og luft optræder ofte, ligesom der leges med sammensætning af ord og gentagelser med forskellige tillægsord eller bøjninger.
Hvert afsnit afrundes med et mere "almindeligt" digt i kursiv. Bemærk også noterne på omslaget.
Der er helt sikkert meget, jeg ikke forstår, men det er et værk, der vækker min nysgerrighed. Det er fascinerende, foruroligende og godt!
Jeg er sikker på at gymnasielærerne kan få en masse ud af denne digtsamling. Selv bliver jeg nok bare nødt til at læse den en gang til!

"... det jeg mener:

hvor svært det er at lade andre føle det, de føler
hvor svært det er at lade andres følelser være til stede
i salen
uden at lave dem om

når dette lykkedes, først da
imødegå dem med hænderne
formet som en skål

tage dem én for én
som de kommer som
diamanter af had fra årer af guld

bære dem ud i skoven, ned i havet, op i himlen, ind i køkkenet

sætte dem i jord
sætte dem i vand
sætte dem i luft
sætte dem i ild

sætte dem på plads og sige:

denne følelse skal aldrig laves om"

'Mit smykkeskrin' af Ursula Andkjær Olsen. Gyldendal 2020, 241 sider.

'Refugium' af Anita Albers

Da Juliane ved sin mosters død arver slægtsgården, griber hun chancen for at flytte på landet og tænke over sit liv. Hun har kort forinden forladt Max efter mange års ægteskab og pådraget sig de to voksne døtres vrede. På sin vis elsker hun stadig Max, men efter mange år i rollen som familiens opvartende ånd, har Juliane brug for at definere sig selv på en anden måde.
I den lokale Brugs møder hun en af de allerførste dage den gamle barndomsven Janus, som hun tilbragte en oplevelsesrig sommer sammen med, da de begge var 12-13 år.
Juliane rydder op i den gamle gård og finder undervejs gamle dokumenter, der kaster nyt lys over hendes mors liv. Samtidig overvejer hun de store spørgsmål: Skal gården sælges? Skal hun underskrive skilsmisse papirerne? - Hvordan får hun normaliseret forholdet til døtrene? Og kan venskabet med Janus udvikles til mere?
Det er en fin jordnær historie om at være midtvejs i livet og overveje sine valg og prioriteter.

'Refugium' af Anita Albers. Brændpunkt 2020, 294 sider

'Mellemlanding' af Jónas Reynir Gunnarsson

22-årige Maria er efter et mislykket forhold til Ragnar i Brighton på vej til Danmark, hvor hun skal bo hos sin far. Hun mellemlander i hjembyen Reykjavik, hvor hun skal vente 24 timer på flyet til Danmark. Fra lufthavnen kontakter hun en af sine gamle venner Gaui, og en del af tiden tilbringer hun sammen med ham og veninden Brynja, både hos dem og på diverse barer i byen. Farmor skal også have et besøg, der dog ikke bliver den store succes. Marias liv går lidt i tomgang, hvilket rundturen i Reykjaviks deprimerende mørke kulde er et meget godt billede på. Bytur, druk, stoffer og tilfældig sex.
Det er velskrevet, og Maria har en fin selvironisk distance. Der er sætninger, som man får lyst til at skrive ned og huske som typiske for bogen: "Før jeg dør, kunne jeg godt tænke mig at møde et menneske, der seriøst har det godt." - eller: "Og ingenting skete, jeg kunne ikke mærke livet rundt om mig"
Når det er sagt, så er det faktisk en ret deprimerende bog, eller også er jeg bare blevet for gammel til den slags bøger, som simpelthen gør mig lidt trist på unge menneskers vegne. Nogle kan helt sikkert spejle sig i Maria og rodløsheden, rastløsheden. Mens jeg sidder her 25 år ældre og ikke kan lade være med at tænke - som den gamle farmor - at man selv har et ansvar for at skabe indhold i sit liv.

'Mellemlanding' af Jónas Reynir Gunnarsson. Gyldendal 2017, 237 sider

'Jeg løb mod Nilen' af Alaa Al-Aswany

En stor roman, både hvad angår indhold og omfang.  Året er 2011, og det arabiske forår er nået til Egypten. I Cairo møder vi mange forskellige mennesker fra alle dele af samfundet. Størst indtryk gør skolelæreren Asma og hendes kærlighedsbreve til Mazen, der arbejder på en cementfabrik. De deltager begge aktivt i revolutionen. Det samme gør Khalid, - der er søn af en fattig chauffør og nu læser på universitetet. Khalid er forelsket i sin studiekammerat Dania, der ikke på samme måde som de andre unge kan deltage i demonstrationerne. Hendes far er nemlig den magtfulde general Alwani, der overvåger og terroriserer befolkningen. Lige op af Tahrir-pladsen bor den kristne Ashraf, der har problemer med både sin karriere som skuespiller og sin kone. Revolutionen giver ham mulighed for at træde i karakter på en helt ny måde. Den populære kvindelige TV-vært Nurhan forstår til fulde at udnytte situationen til sit eget bedste. Alle disse skæbner fletter sig ud og ind af hinandens liv og påvirker romanens handling.
Det er en roman, der gør indtryk og sætter sig i læseren. På en vigtig men også ret deprimerende måde. Den viser til fulde, hvor svært det er at kæmpe mod et kontrollerende og autoritært styre, som ikke skyr nogle midler for at bevare magten. Samtidig er den vidunderligt fortalt og giver et unikt indblik i de forfærdende begivenheder, der er en vigtig del af det moderne Egyptens nutidshistorie.

'Jeg løb mod Nilen' af Alaa Al-Aswany. Hr. Ferdinand 2019, 505 sider.