På forsiden står der boligerindringer, og det undrer mig lidt at denne bog er havnet mellem romanerne på biblioteket. Men uanset hvad, så er det en velskrevet beretning om en ung kvindes boliggenvordigheder. Laura har boet virkelig mange steder; hos venner, veninder, kærester og til fremleje. I campingvogn og på værelser stillet til rådighed af de højskoler, hvor hun har undervist.
Med udgangspunkt i barndomshjemmet på Falster fortæller hun om sin boligrejse og retter en hård kritik af boligmarkedet, der gør det nærmest umuligt for unge at finde et sted at bo i fx København, medmindre de kender nogen, der kender nogen. Og som hun siger; det er ikke fordi hun er specielt fan af København; men de mennesker, hun elsker, bor i København. Det er en vigtig pointe; at man gerne vil bo tæt på folk, som man elsker. Selv om det jo som oftest er uddannelsesmuligheder og længslen efter noget nyt - eventyret - der lokker i storbyerne. Vel også derfor at en del af de unge; når de først har fået familie og børn - flytter tilbage til provinsen. - Og det er der brug for!
'Nogen der kender nogen' af Laura Ringo. Alpha 2026, 274 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar