22-årige Maria er efter et mislykket forhold til Ragnar i Brighton på vej til Danmark, hvor hun skal bo hos sin far. Hun mellemlander i hjembyen Reykjavik, hvor hun skal vente 24 timer på flyet til Danmark. Fra lufthavnen kontakter hun en af sine gamle venner Gaui, og en del af tiden tilbringer hun sammen med ham og veninden Brynja, både hos dem og på diverse barer i byen. Farmor skal også have et besøg, der dog ikke bliver den store succes. Marias liv går lidt i tomgang, hvilket rundturen i Reykjaviks deprimerende mørke kulde er et meget godt billede på. Bytur, druk, stoffer og tilfældig sex.
Det er velskrevet, og Maria har en fin selvironisk distance. Der er sætninger, som man får lyst til at skrive ned og huske som typiske for bogen: "Før jeg dør, kunne jeg godt tænke mig at møde et menneske, der seriøst har det godt." - eller: "Og ingenting skete, jeg kunne ikke mærke livet rundt om mig"
Når det er sagt, så er det faktisk en ret deprimerende bog, eller også er jeg bare blevet for gammel til den slags bøger, som simpelthen gør mig lidt trist på unge menneskers vegne. Nogle kan helt sikkert spejle sig i Maria og rodløsheden, rastløsheden. Mens jeg sidder her 25 år ældre og ikke kan lade være med at tænke - som den gamle farmor - at man selv har et ansvar for at skabe indhold i sit liv.
'Mellemlanding' af Jónas Reynir Gunnarsson. Gyldendal 2017, 237 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar