'Stoner' af John Williams

Jeg gik lige i den lagte fælde i denne bog og fik lidt ondt af denne mand, da de nøgne fakta om hans livsforløb blev ridset op i starten af bogen. William Stoner er en fattig bondesøn, men hans far finder udvej for, at han kan komme på universitetet for at følge et landbrugskursus. Han drages imidlertid af litteraturens verden og skifter studie; han vender aldrig tilbage til det fattige liv på landet. I stedet bliver han underviser på universitetet og gifter sig med den første pige, han forelsker sig i. - Uden egentligt at kende hende. Det bliver begyndelsen til et omskifteligt ægteskab, med en lille datter, der kommer i klemme mellem forældrene og en karriere, der pga. uoverensstemmelser med chefen ikke altid kører på skinner. Bogen rejser det centrale spørgsmål: Hvornår er vores liv en succes?
Det er en velfortalt historie om en mand, der prøver at gøre sit bedste. Han når til den erkendelse, at det bare ikke altid slår til, - og at det vel også kan være i orden? At enhver lever sit liv, som man finder det bedst, og at selv et meget almindeligt liv har lyspunkter; som en elsket kvinde, en lille datter ved en pult, en færdigskrevet bog. - Værdifulde ting, der kaster lys ind over en døende mands sidste dage. - Lidt deprimerende, lidt fascinerende.

'Stoner' af John Williams. Lindhardt & Ringhof 2014, 303 sider.

'Dagens hus, nattens hus' af Olga Tokarczuk

Olga Tokarczuk (f. 1962) er uddannet psykolog og regnes blandt en af sin generations betydeligste polske forfattere. Denne bog udkom på originalsproget i 1998, men foreligger først nu på dansk. Forfatteren er allerede i 1990'erne oversat til dansk, men fik sit danske gennembrud med den anmelderroste 'Kør din plov over de dødes knogler', der kom i 2012. 
Romanen er en lag på lag fortælling fra det sydvestlige hjørne af Polen, hvor den kvindelige jeg-fortæller er flyttet ind i et hus sammen med manden R. Hun iagttager og fortæller både om sig selv og de drømme hun har, og om forskellige skæbner i lokalområdet. En gennemgående skikkelse er naboen, parykmagersken Marta, men også historiske begivenheder i området, halvt overnaturlige overleveringer samt den lokale helgen Kummernis og munken, der skrev hendes historie, gives stemme. Et gennemgående tema er identitet og det at gemme sig bag et andet ansigt. Det er ikke en pageturner, men en bog der kræver fordybelse og tid. Velskrevet med fine iagttagelser og mange filosofiske betragtninger, men den bliver alligevel en lidt tung læseoplevelse.

'Dagens hus, nattens hus' af Olga Tokarczuk. Tiderne Skifter 2014, 240 sider

'Sjælsomme noveller' af Susanne Michaelsen

På bagsiden af denne samling fortællinger loves læseren at komme i kontakt med sin spirituelle side. Det var ikke helt den oplevelse, jeg havde. Novellerne er ganske korte på 3-7 sider hver, alle opbygget på den samme måde med en hovedperson, der har et problem eller søger noget. På ganske få linjer findes en løsning på sidste side, ofte overraskende, omhandlende pludselig død, hævn, nemesis, mystik, overnaturlige væsner eller lignende. Personernes problemer er meget jordnære og bogen kan måske tale til læsere, der ikke er så læsevante, og ikke kan overskue for lange fortællinger. Men i opbygning er de 30 historier så ens, at man hurtigt bliver træt.
Hvis man slår spiritualitet op i ordbogen defineres det på følgende måder: det at være åndeligt betonet, åndeligt liv, det at være åndrig. Det må jeg indrømme, at jeg ikke fandt meget af.

'Sjælsomme noveller' af Susanne Michaelsen. Livskildens Forlag 2014, 135 sider.

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer

Daniel Lentz, der er historiens fortæller ser som ung mand tilbage på tiden som dreng og ung omkring 1989, hvor muren faldt, og de to Tysklande blev genforenet. Omkring ham møder vi boksetalentet Rico, Mark, der begynder at tage stoffer, Stefan med den voldelige far, Paul, der samler på pornoblade, og lille Walther. Gruppen af drenge møder vi i DDR-tiden som skoledrenge og pionerer,  og senere følger vi dem gennem opdragelseshjem, forskellige former for kriminalitet og i kamp med de andre bander i området. På et tidspunkt åbner de en ulovlig natklub, men de fleste af deres forsøg på at skabe en vej frem ender ud i ingenting. Karrieren går fra ungdomsfængsel over til voksenfængslet. Det er en trøstesløs hverdag, der dog kommer med små glimt af håb ind imellem. Når drengene fx tager sig af en gammel dame, - også selv om det mest sker for at kunne stjæle hendes penge, eller da Stefan anskaffer sig en hund, som han vil gøre alt for.
Handlingen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt forvirrende. Desuden handler den mindre om det politiske miljø, og de ændringer som Berlin-murens fald bragte med sig, end jeg havde forventet. Den er snarere at betragte som en tysk "Nordkraft": En fin skildring af en flok drenge, der forsøger at overleve på kanten af samfundet. - Velskrevet men ret deprimerende læsning må man forberede sig på.

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer. People's Press 2009, 475 sider

'Efterårets luner' af Lisa Kleypas

Nr. 2 i serien Wallflovers, der har haft stor succes i USA. Det er en historisk romantisk erotisk kærlighedshistorie fra 1800-tallets England. I denne anden del af serien kommer den amerikanske Lillian Bowman sammen med sine forældre og sin søster Daisy til herresædet Westcliff for at tilbringe nogle sommeruger. De er på jagt efter adelige ægtemænd. Den arrogante Marcus Westcliff og den frisindede Lillian er hinandens diamentrale modsætninger og kan i begyndelsen ikke fordrage hinanden. Men samtidig føler de sig begge voldsomt tiltrukket af den anden, - en tiltrækning der udvikler sig. Men kan og vil Marcus gifte sig med en så upassende kvinde som Lillian? - Det vil hans mor i hvert fald gå langt for at forhindre.
En erotisk romantisk historie, lidt i stil med 'Ægtepagten' af Simona Ahrnstedt.
Personbeskrivelserne er stive og stereotype, som de er i de fleste trivialromaner. Handlingen forudsigelig, men alligevel på sin egen måde underholdende nok.

'Efterårets luner' af Lisa Kleypas. Pretty ink 2014, 352 sider.

'De usynlige' af Roy Jacobsen

Han overgår gang på gang sig selv synes jeg; Roy Jacobsen. Og vælger helt nye temaer og emner for sine romaner, som adskiller sig meget fra det, han tidligere har skrevet. En af de helt store norske forfattere.
I denne roman bevæger han sig ud på en lille ø ud for Norge i starten af det tyvende århundrede. Her møder vi pigen Ingrid og hendes familie, der gennem generationer har kæmpet for det daglige brød på øen Barrøy. Der berettes om hårdt arbejde, og en hverdag hvor naturens luner sætter dagsordenen, men også om fremdrift og initiativ, når øboerne forsøger at forbedre livet på øen.
Det er en rørende og lavmælt roman, fortalt i et poetisk smukt sprog.

'De usynlige' af Roy Jacobsen, Rosinante 2014, 215 sider

 

'Et andet sted' af Signe Langtved Pallisgaard

Det her må være en af de bedste danske udgivelser, jeg har læst i år. Indrømmet, jeg har faktisk heller ikke læst så mange danske, men alligevel.
 Anna har en sød kæreste Mattis og en lille datter Selma, som hun elsker højt. På en togrejse til Norge møder hun sin gamle ungdomskæreste Alexander. Hun var altid mere forelsket i Alexander, end han var i hende, og hun føler sig stadig tiltrukket af ham, og ender med at tilbringe weekenden sammen med ham. Tilbage i Danmark fortsætter dobbeltlivet. Hun elsker sin familie, men kan ikke give slip på den erotiske besættelse af Alexander, selv om han gang på gang svigter deres aftaler og i virkeligheden tydeligt viser, at hun ikke betyder det for ham, som han gør for hende.
En velskrevet roman, der især har sin styrke i den fine beskrivelse af balancen mellem sårbarhed, begær og kontrol. Den tone forfatteren rammer i beskrivelsen af Annas fascination af Alexander er virkelig fin. Det samme gælder Annas sorg over den adskillelse fra datteren, som hun selv er skyld i, da Mattis opdager hendes dobbeltliv og beder hende flytte. Det uforståelige bliver gjort forståeligt, og Anna fremstår på en gang både skrøbelig og stærk i sin kærlighedsbesættelse.

'Et andet sted' af Signe Langtved Pallisgaard. Lindhardt og Ringhof 2014, 234 sider.