Viser opslag med etiketten 1910-1920; 1920-1930. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 1910-1920; 1920-1930. Vis alle opslag

torsdag den 30. oktober 2014

'De usynlige' af Roy Jacobsen

Han overgår gang på gang sig selv synes jeg; Roy Jacobsen. Og vælger helt nye temaer og emner for sine romaner, som adskiller sig meget fra det, han tidligere har skrevet. En af de helt store norske forfattere.
I denne roman bevæger han sig ud på en lille ø ud for Norge i starten af det tyvende århundrede. Her møder vi pigen Ingrid og hendes familie, der gennem generationer har kæmpet for det daglige brød på øen Barrøy. Der berettes om hårdt arbejde, og en hverdag hvor naturens luner sætter dagsordenen, men også om fremdrift og initiativ, når øboerne forsøger at forbedre livet på øen.
Det er en rørende og lavmælt roman, fortalt i et poetisk smukt sprog.

'De usynlige' af Roy Jacobsen, Rosinante 2014, 215 sider

 

mandag den 31. januar 2011

'Giganternes fald' af Ken Follett

Romanen lægger ud med at lade 5 unge mænd fra 5 forskellige lande mødes med den engelske konge på et herresæde i Wales i starten af 1914. Et halvt år senere følger vi disse unge mænd gennem julikrisen og ind i 1. Verdenskrig. Vi følger dem gennem deres kampe og romanen giver et billede af de forskellige samfundsforhold og livsvilkår i Europa, Rusland og USA i tiden omkring og gennem 1. Verdenskrig.
Vi stifter bekendtskab med både den engelske overklasse; Fitz og hans søster Maud med den tyske kæreste, minearbejderen Billy og hans søster, der bliver enlig mor, den unge idealistiske russer med den svigagtige lillebror og den amerikanske præsindents rådgiver.... Ja der er mange personer; stort set alle typer er repræsenteret, men historien er underholdende hele vejen igennem, og den historiske del virker velreseachet og spændende. Jeg er i hvert fald på en fornøjelig måde blevet meget klogere på 1. Verdenskrig, og kan kun anbefale denne murstensroman.

'Giganternes fald' af Ken Follett. Cicero 2010, 933 sider.