mandag den 12. oktober 2026

'Gileads døtre' af Margaret Atwood

 35 år efter den ikoniske 'Tjenerindens fortælling' udgav Margaret Atwood en fortsættelse til de mange, der gerne ville vide, hvordan det senere gik i Gilead.
Romanen har tre fortællere; Tante Lydia, - der viser sig at have en lidt anden rolle, end hun havde i den forrige bog, pigen Agnes, der vokser op hos en kommandant og hans hustru Tabitha og en canadisk pige, der som teenager finder ud af, at hun er en helt anden, end hun havde troet. De tre kvinders fortællinger væves sammen til en spændende og medrivende historie om kvindernes modstandskamp i og udenfor Gilead. Ekstremt undertrykkende samfund kan ændres, selv om det kræver store ofre.
En roman, der var svær at lægge fra sig!

'Gileads døtre' af Margaret Atwood. Lindhardt og Ringhof 2019, 432 sider

Ingen kommentarer: