'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv' af Maj My Humaidan

Efter nogle travle år som småbørnsfamilie med fast arbejde, deadlines og aflevering i institution, beslutter Maj og Christian at flytte til Ærø og selv hjemmeskole deres børn, fremfor at sende dem i skole og børnehave.
'Ærø-manifestet er bogen, som Kaare Dybvad  reagerer på i 'Arbejdets land'. Og jeg forstår godt hans forargelse, selv om jeg ikke deler den. For hvor er det svært at se nogle vælge en så anderledes livsstil; det er svært at opfatte det som andet en en kritik af den måde, vi andre lever på. Og det er det jo også, selv om forfatteren argumenterer for at det er en kritik af den måde vi har indrettet vores samfund på. På flere punkter deler jeg hendes opfattelse. Det med at man afleverer sine små børn - helt små børn i dagpleje eller vuggestue; det føltes også for mig forkert helt ind i hjertet. Samtidig med at jeg også havde lyst til at bruge min uddannelse og komme i gang med mit arbejdsliv. - Der er en dyb splittelse i det, som er svær at leve med. Det kræver mod at vælge anderledes, som Maj har gjort. Og opbakning fra sin partner. Og økonomisk råderum. Og et særligt mindset.
Det, jeg især kan lide ved bogen, er at forfatteren ikke lægger skjul på sin egen tvivl: Er det de rigtige valg hun træffer? Hvordan vil det påvirke hendes børn? Hvad kan hun selv leve med og i? Den søgen tilbage til landsbyidyllen ala Bulderby-idealet, som hun beskriver, kan jeg godt kende fra mig selv. Til gengæld synes jeg, at hun springer lidt for let hen over, at Bulderby idyllen altså var et arbejdsfællesskab, som børn og voksne deltog i på lige fod. Alle kunne ikke bare gøre, hvad de ville. Der var krav til børnene. Os der voksede op på landet i Danmark i 1970'erne er måske nogle af de sidste, der har oplevet det arbejdsfællesskab - til en vis grad. Personligt tror jeg nok, at det er det, jeg har tilstræbt og håbet på at kunne give videre til mine drenge. Stoltheden over vel udført arbejde. Fornemmelsen af at man kan være til nytte og bidrage med noget væsentligt - også selv om man er et barn.

'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv. Gyldendal 2023, 237 sider

'Tvunget til tavshed' af Linda Castillo

 Kate Burkholder er stationsleder i den lille by Painters Mill, hvor ca. en tredjedel af indbyggerne er amish. Hun er også selv vokset op i en amish-familie, men forlod det religiøse samfund, da hun var helt ung. 
En dag findes en ung kvinde myrdet på den mest bestialske måde. Mordet trækker tråde tilbage til en sag for 16 år siden, da fire unge kvinder i området blev dræbt på samme måde. Men Kate ved tilfældigvis, at det ikke kan være den samme morder der er på spil, - eller kan det? Hun er fanget i et dobbeltspil, der er nødvendigt for at dække over en 16 år gammel hemmelighed...
Spændende og ret barsk krimi; den første i serien om Kate Burkholder

'Tvunget til tavshed' af Linda Castillo. Hr. Ferdinand 2018, 442 sider

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst

En fin fortælling om syv venner, der samles i et sommerhus ved en skovsø. De fem af dem (Kvæde, Gry, Karen, Esben og Sylvia) har studeret sammen på universitetet, mens Adam er gift med Gry og Charlie er kæreste med Sylvia. Gry og Adam har deres to børn Vera og Sejr med. Vennerne bekræfter sig selv og hinanden i deres overlegenhed; deres evne til at diskutere abstrakte problemstillinger, mens de samtidig virker ret usikre og i tvivl om deres eget og de andres projekt. Hvordan vil de leve og sammen med hvem? Hvad er det vigtige? Og hvor blev ungdomstiden af? Karen og Esben afslører at de skal giftes om en uge. Sylvias gamle forelskelse i Esben bluser op og det samme gør hendes angst for at miste venskabet, og hendes trang til at være tæt med dem alle. Fortællerstemmen bevæger sig ubesværet fra den ene til den anden og belyser det spil og den dynamik, der kan være i en vennegruppe, der måske langsomt er ved at vokse fra hinanden. Det er virkelig godt skrevet - og samtidig kan jeg ikke lade være med at blive ret irriteret på nogle af personernes selvoptagethed og egoisme. Det er forfatterens debutroman, jeg glæder mig til at læse mere!

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst. Lindhardt og Ringhof 2024, 287 sider.

'Dage efter Pierre' af Virginie Grimaldi

Jeanne har mistet sin kære Pierre. Hun har ikke råd til at bo i sin lejlighed mere, så hun beslutter sig for at leje et værelse ud. Hellere det end at sælge. Hun når dårligt nok at hænge sine sedler op, før der er to interesserede: Den unge bagerlærling Theo, der bor i sin bil, er vokset op på et børnehjem og har haft det svært og den unge kvinde Iris, der arbejder som hjemmehjælper, og er flygtet fra sin fortid. De tre ensomme mennesker, der alle har fået nogle knubs af livet finder langsomt ind til hinanden og skaber en ny familie. En smuk, fin og livsbekræftende fortælling, der langsomt lader læseren komme tættere på hovedpersonerne.

'Dage efter Pierre' af Virginie Grimaldi. Alpha Forlag 2024, 400 sider

'Overdådig' af Sarina Bowen

Nr. 4 i serien "True North". Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Dave er på ferie i Vermont, da han træffer Zara, som er bartender på den lokale bar. De har en hed affære, men kender ellers ikke rigtig noget til hinanden. Da Zara efterfølgende opdager, at hun er gravid, kan hun ikke finde Dave. En dag to år efter er han igen tilbage i den lille by og bliver konfronteret med, at han nu har en et-årig datter. Letbenet underholdende, sexet og ret forudsigelig kærlighedsroman.

'Overdådig' af Sarina Bowen. Flamingo 2024, 342 sider

'Planet X - ankomst' af Ronny Reffelt

Vi befinder os i Californien. Cody Hicks og hans hold er i gang med en afgørende semifinalekamp, da jorden begynder at skælve under stadion og rammes af et voldsomt jordskælv. Det er måske ikke helt ualmindeligt i Californien, men Cody har alligevel aldrig oplevet noget lignende. Og han skal snart finde ud af at det kun er begyndelsen på ethvert menneskes værste mareridt: Jordens undergang er måske i gang! Codys far er matematikprofessor og bliver afhentet og ført til et tophemmeligt sted i Denver; et underjordisk hovedkvarter for dem, der har forberedt sig på overlevelse. Samtidig må Cody sammen med naboens datter kæmpe for at overleve.
Det er en bog der giver plads til alle mulige -og umulige- konspirationsteorier. Spændende og på sin vis medrivende men alligevel ret utroværdig.

'Planet X - ankomsten' af Ronny Reffelt. Brændpunkt 2024, 270 sider

'Mord på marsken' af Joy Ellis

Dette er den første bog i serien om Nikki Galena, der er kriminalbetjent i Greenborough. En ung kvinde er forsvundet og snart findes en anden ung kvinde død. Kan politistyrken finde frem til pigen før det er for sent? Efter at hendes datter Hannah blev indblandet i stoffer og nu ligger i coma på hospitalet, har Nikki haft gang i sin egen personlige vendetta mod de lokale pushere, og hun er ikke nem at arbejde sammen med. Derfor er det lidt spændende at se, hvordan det skal gå med samarbejdet med den nye makker Joseph Easter. Unge mennesker begynder at dukke op med uhyggelige masker, og i det hele taget er der mange spor at holde styr på. Spændende og god krimi. Ikke hyggelig, men lidt barsk uden at være voldsom.

'Mord på marsken' (En Nikki Galena-krimi 1) af Joy Ellis, Alpha 2022, 330 sider.

'Ønskedatteren' af Anna Sundbeck Klav

 Bogen er en forløber til forfatterens forrige bog, der udkom på dansk i 2022. 'Ønskedatteren' handler om Agnetas forældre og deres liv. Ingrid er datter af et velhavende par, og da hun som helt ung forelsker sig i Gunner, der kommer fra et helt anderledes miljø, er hendes forældre ikke udelt begejstrede. Ingrid er stædig og ender med at få sin Gunner. De gifter sig i 1951, men kan deres ægteskab holde? De mange forskelle i deres baggrund og sind er vanskeligere at overkomme end de havde regnet med. Desuden bærer Ingrid på en hemmelighed, som hun aldrig har fortalt nogen. Det påvirker hendes forhold til datteren Agneta. Hyggelig svensk feel-good fortælling.

'Ønskedatteren' af Anna Sundbeck Klav. Harper Collins 2024, 265 sider

'Ting jeg ikke vil vide' af Deborah Levy

'Det forår, hvor livet var meget svært, og jeg lå i krig med min skæbne og simpelthen ikke kunne se nogen udvej, græd jeg åbenbart mest på togstationers rulletrapper' 
Sådan begynder Deborah Levy sin beretning om en livskrise, der får hende til at rejse til Mallorca, indlogere sig på et hotel for enlige og overveje sit liv. Hun tænker tilbage på barndommen i Sydafrika, hvor hendes far sad i fængsel for sin støtte til ANC, og hun i en periode boede hos sin gudmor Dory. Hun var et tavst barn, der havde det svært med at kanariefuglen sad i bur. Hun beundrede husets datter Melissa og ønskede sig at være Barbie; perfekt og skabt af plastik.
Ungdomsårene i England nævnes også; de første spæde forsøg som forfatter, en aften på en café i sort tøj.
Det er en ganske kort selvbiografisk roman, der mere beretter om punktnedslag i livet end om et kontinuerligt udfoldet livsforløb. Sproget er fantastisk godt, der er så mange fine betragtninger! Kan anbefales! 

'Ting jeg ikke vil vide' af Deborah Levy. Vinter 2022, 141 sider

'Hvis du bankede på min dør' af Patrizia Cavalli

Digtsamlingen er udvalgt ud fra forfatterens syv digtsamlinger. I oversætterens forord beskrives digtene som spontane, skrevet i et enkelt sprog, skarpe, præcise og til tider ironiske. De omhandler typisk konkrete hverdagsfænomener. Åbningsdigtet lyder således:

Nogen har sagt til mig
at mine digte helt sikkert ikke
vil ændre verden.

Jeg svarer ja, mine digte
vil helt sikkert ikke
ændre verden.

Der er flere fine digte, men jeg har det altid lidt vanskeligt med at læse digte oversat fra et andet sprog. Jeg kan ikke lade være med at føle mig usikker på, om oversætteren rammer den tone og mening, som digtene havde på originalsproget. Nok derfor jeg helst læser danske digtere. - Men engang imellem skal man naturligvis udfordre sig selv, og alt i alt var læsningen af dette udvalg af den italienske digters værker en fin oplevelse.

'Hvis du bankede på min dør' af Patrizia Cavalli. Kronstork 2023, 131 sider.

'Skyggeskibe' af Gyrdir Eliasson

 Novellesamling af en islandsk mester. Mange fine noveller, der i et lavmælt underspillet sprog kommer omkring mange forskellige emner. Flere af dem er på sin egen måde magisk fabulerende, som fx novellen 'Vækst' om et stuegulv, hvor der begynder at spire grønne planter frem. Eller om tilfældighedernes spil i novellen 'Engle og djævle', hvor en mand redder en anden fra at falde ned fra et højt stillads under renoveringen af en landsbykirke. Afslutningsreplikken; "man kan ikke både give slip og holde fast" er et meget sigende udsagn.
Flere af novellerne vil kunne bruges til guidet fælleslæsning.

'Skyggeskibe' af Gyrdir Eliasson. Jensen & Dalgaard 2023, 210 sider.

'Stakkel' af Mathias Faldbakken

 Oskar arbejder for Aud og Olav Blum på deres gård. Egentlig er han vel et plejebarn, men hans hverdag minder nu mere om en tjenestekarls. Han taler ikke så meget men har gode kræfter. En dag finder Oskar et vildt barn i skoven, som han fanger og tager med hjem. Barnet er en pige, lille af vækst, snavset og beskidt og uden et forståeligt sprog. Oskar tager sig godt af hende og under hans pleje vokser hun hurtigt til og er snart på alder med Oskar eller ældre at se til. Hun begynder også at tale om end ret usammenhængende. Hun udvikler en seksualitet, der bliver grænseoverskridende, og Oskar og pigen bliver nødt til at forlade gården og søge lykken et andet sted.
Minder lidt om Jon Fosses forfatterskab, ret vildt og fabulerende skrevet. Der er helt sikkert meget man kan analysere på, hvis man har lyst til det.

'Stakkel' af Mathias Faldbakken. Gutkind 2024, 180 sider.

'Giæver og Iunker' af Erlend Loe

Gamle Giæver ligger for døden, og i denne finurlige historie fortæller han sin søn alt det, han bør vide for at føre familien videre. Men ikke bare familien, - for der er mange traditioner og tildragelser, som er vigtige at kende til og respektere. Der er værktøj, der skal håndteres på en helt bestemt måde, og der er gamle historier om hændelser for mange årtier siden, som ikke må gå tabt. Og vigtigst af alt er det at vedligeholde den lange fejde med familien på nabogården; Iunkerne, der naturligvis er både grimme, småtbegavede og tyvagtige. Gamle Giæver har godt nok ikke stor tiltro til sønnen, men håbet lever alligevel.
Som læser kan man ikke lade være med at sidde og klukke lidt over den gamle Giævers overvejelser, der er gengivet i korte afsnit, som også vil fungere fint som højtlæsning.

'Giæver og Iunker' af Erlend Loe. Gyldendal 2024, 184 sider.