'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis

Édouard Louis skriver medrivende, vedkommende og stemningsfuldt om en barsk barndom i det nordlige Frankrig. Bogen er en fortsættelse af "Færdig med Eddy Bellegueule", men kan nu sagtens læses selvstændigt. Han har især fokus på forholdet til faderen, som i al sin fattigdom skildres loyalt, ærligt og med stor kærlighed, trods de store kulturelle væsensforskelle mellem far og søn. Barndomsbillederne er på en gang både smukke og ømme, barske og ydmygende. Undervejs ændrer bogen karakter og bliver til et slags manifest; et politisk anklageskrift mod dem, der gør vilkårene dårligere og dårligere for de fattigste i Frankrig. De politikere, der først skabte den verden, som hans far var prisgivet og siden ødelagde ham.
Et citat jeg hæftede mig ved, og som på en eller anden måde er meget sigende for far-søn forholdet: "...En af mine venner siger, at det er børnene, der former deres forældre, ikke omvendt..."
Læs den!

'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis. Rosinante 2019, 71 sider

'Fuglene under himlen' af Karl Ove Knausgård

Et fint nedslag i en kvindes liv. Solveig er flyttet hjem for at bo sammen med sin gamle mor. Datteren Line kommer på besøg, og Solveig prøver at tilpasse sig Lines humør, men der fornemmes noget uforløst imellem de to kvinder. Den gamle mor falder og kommer på sygehuset, Line er i huset, men gør ikke noget for at hjælpe, og først gennem sønnen Thomas opdager Solveig noget nyt om sin datter.
Det er både en fortælling om den uoverstigelige kløft mellem to generationer - eller tre - og en fortælling om elske, på trods af det ubehagelige man må erfare om sit eget barn. En fortælling om at elske og leve i nuet, som også fuglene gør det. Illustreret gennem dueparret, der opfostrer deres unger med lige stor kærlighed hvert år, selv om hønsehøgen altid kommer og tager dem, lige før de er flyvefærdige. Bogen er illustreret med sort/hvide fotos af fugle, hvilket giver den et lidt dystert skæbnesvangert udtryk.

'Fuglene under himlen' af Karl Ove Knausgård. Lindhardt og Ringhof 2019, 78 sider.

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann

En samling af tre tekster, der alle har været opført på Århus Teater: 'Til mine brødre', 'Den sidste bølge' og 'Lav sol'
Det første stykke hænger bedst sammen; billedet af soldaten der mister sig selv undervejs på sin rejse er stærkt og vedkommende. De næste stykker er meget opbrudte og sammensatte af forskellige former for inspiration, men viser tilsammen et deprimerende billede af en verden og menneskehed i opløsning.
Det er velskrevet og tankevækkende, men også barsk og håbløs læsning. Sortsynet m.h.t. fremtiden både hvad angår menneskets og klodens fremtid.  Selv håbet om en tilværelse på Mars punkteres.
Er sortsynet mon en generationsting; en slags genkomst fra 80'erne?
Det er virkelig svært at forestille sig disse tekster som teaterstykker; det skal nok opleves..

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2019, 129 sider

'Normale mennesker' af Sally Rooney

Connell og Marianne går på det samme gymnasium i en lille by i det vestlige Irland. Mariannes familie er velhavende og Connells mor Lorraine gør rent for Mariannes mor. Men Connell er afholdt og populær i skolen, mens Marianne er lidt af en enspænder, der holder sig for sig selv, for at undgå de andres drillerier. Når Connell kommer for at hente sin mor, sker det, at han og Marianne falder i snak i køkkenet og deres samtaler bliver indledningen til et helt særligt forhold, som vi følger gennem ca. 4 år. De to skiftes til at være ovenpå, Connell udnytter Mariannes forelskelse i ham, men senere på universitetet er det Marianne, der har de rigtige venner, mens Connell har svært ved at falde til. De to føler sig tiltrukket af hinanden, men har svært ved at finde den rigtige balance i deres forhold.
Meget velskrevet roman, der trænger helt ind under huden. Kejtetheden, forlegenheden, hvem er jeg selv, hvem er den anden, hvordan skal jeg blive til et "normalt" menneske; alle de store spørgsmål er i spil på en rigtig fin måde. Stor anbefaling herfra. "En ny generations stemme" - citat fra anmeldelse på forsiden.
Nomineret til Man Booker Prisen 2018.

'Normale mennesker' af Sally Rooney. Rosinante 2019, 281 sider

'Divergent' af Veronica Roth

Beatrice lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er delt ind i fem faktioner. Når man er 16, skal man vælge, hvilken faktion man vil tilhøre som voksen. Beatrice er vokset op hos Puritanerne, men på trods af en test, der viser at hun falder lidt uden for kategorierne vælger hun alligevel skytsenglene som sit nye hjemsted. Prøvetiden hos den nye faktion er hård og Beatrice får både nye venner og nye fjender. Hun finder ud af at hun er anderledes end de andre; en afviger. Og det kan være farligt...
En spændende og velfortalt ungdomsbog, der har lidt af det hele: Spænding, venskab, forelskelse og forræderi. Serien fortsætter, men min nevø anbefaler især først bind, så jeg er ikke sikker på at jeg får læst de næste.
'Hunger Games', 'Harry Potter' og 'Divergent' er de ungdomsbøger Rune Lykkeberg tager udgangspunkt i, i sin analyse af Vesten i bogen "Vesten mod Vesten", som jeg også er i gang med at læse lige nu. - Også derfor interessant...

'Divergent. Bind 1: Afvigeren' af Veronica Roth. Forlaget Alvilda 2014, 429 sider.

'Grå bier' af Andrej Kurkov

Sergej bor i en forladt landsby i den grå zone i Donbass i det østlige Ukraine. Midt mellem seperatisterne og den ukrainske hær. Han holder ikke med nogen af siderne, men mest af sine bier. Den eneste anden der er tilbage i landsbyen er Pasjka; hans gamle arvefjende fra skoletiden. Alle andre er forlængst flygtet, og allerede inden krigen brød ud, forlod Sergejs kone ham sammen med den lille datter.
De to mænd holder nu lidt øje med hinanden, skændes og deles også om det der er tilbage af mad og andre forsyninger.
Men da foråret nærmer sig beslutter Sejgej sig for at drage afsted og finde et bedre sted til sine bier at tilbringe sommeren. I det hærgede krigslandskab er der ikke nok blomster til god honning.
Undervejs møder han en kvinde, men en uheldig episode tvinger ham til at fortsætte til Krim, der nu er annekteret af russerne. Her vil han opsøge en biavler, som han engang for mange år siden mødte på en biavlerkonferrence. Men manden tilhører det tatariske mindretal på Krim og er på mystisk vis forsvundet.
Krigszonen, den russiske efterretningsmaskine og en utilregnelig krigsveteran giver bogen sin helt egen lidt uhyggelige stemning. Men det er først og fremmest en velskrevet roman om en mand, der forsøger at få sin hverdag til at fungere under usædvanlige betingelser.

'Grå bier' af Andrej Kurkov. Mr. East Forlag 2018, 433 sider.

'Hungerhjerte' af Karen Fastrup

På Litteratursidens temadag i foråret havde jeg fornøjelsen af at høre Karen Fastrup. På Guldborgsund-bibliotekerne deltager vi desuden i øjeblikket i projektet "Det Åbne Værk", - der handler om at læse og skrive notater i romanen 'Hungerhjerte', - hvilket jeg nu har gjort.
- Det var både sjovt og lidt udfordrende at skulle skrive notater og refleksioner ned i bogen undervejs, imens jeg læste. Jeg er ikke vant til at skrive i de bøger, jeg læser.
Men til selve bogen, som er en barsk men velskrevet fortælling om psykisk sygdom. Romanen indledes med Karens indlæggelse på psykiatrisk afdeling. I tilbageblik både til barndommen men også til tiden lige op til indlæggelsen, følger vi Karen, - og leder måske ubevidst hele tiden efter grunde og forklaringer på, hvorfor det gik, som det gjorde. Men lidt efter lidt kommer man bare mere og mere ind i Karens univers og verden, - og følger hendes kamp for at blive rask igen. Alting slutter ikke med sygdommen. Sygdommen er en del af hverdagen på et givent tidspunkt i Karens liv, - men skal ikke nødvendigvis blive ved med at være det. Det giver læseren et håb, som er befriende at have med sig efter endt læsning.

'Hungerhjerte' af Karen Fastrup. Gyldendal 2018, 280 sider.