Viser opslag med etiketten dramatik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dramatik. Vis alle opslag

fredag den 3. maj 2024

'Blå koral: tys tys dollar' af Peter-Clement Woetmann

I foråret 2023 havde jeg fornøjelsen af at se teater-stykket 'Blå koral: tys tys dollar" på det lille teater 'Får302' sammen med mine tre søstre. Det var en meget speciel oplevelse, og nu har jeg endelig fået læst teksten bag stykket.
En mor og hendes datter venter på en vaskemaskinereparatør. Imens de venter får frustrationerne frit løb. De to taler forbi hinanden; datteren beklager sin barndom; moren lovpriser sin mand. De synes ikke rigtig at høre hinanden. Især moren holder lange enetaler og datteren reagerer med enstavelsesord, hun føler sig ikke hørt eller set. Omkring dem trænger klimaproblemer og sygdom sig på i en grad så personernes afventen og ventetid kommer til at føles dobbelttydig og grotesk.
Det er lidt absurd, men også virkelig smukt og tragisk, fx dette korte uddrag:
"Jeg er glad for jeg kender dig.
Du er min mor. Du kender mig ikke, du har født mig."
En blå koral kan ikke udtrykke sin afmagt, men gør det så alligevel i starten af stykket og i de fine sange bagerst, - som der i øvrigt er sat musik til.
Det er sjældent at jeg læser dramatik, men det kan nu noget at læse teksten, når man har set stykket.

'Blå koral: tys tys dollar' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2023, 69 sider.

mandag den 19. august 2019

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann

En samling af tre tekster, der alle har været opført på Århus Teater: 'Til mine brødre', 'Den sidste bølge' og 'Lav sol'
Det første stykke hænger bedst sammen; billedet af soldaten der mister sig selv undervejs på sin rejse er stærkt og vedkommende. De næste stykker er meget opbrudte og sammensatte af forskellige former for inspiration, men viser tilsammen et deprimerende billede af en verden og menneskehed i opløsning.
Det er velskrevet og tankevækkende, men også barsk og håbløs læsning. Sortsynet m.h.t. fremtiden både hvad angår menneskets og klodens fremtid.  Selv håbet om en tilværelse på Mars punkteres.
Er sortsynet mon en generationsting; en slags genkomst fra 80'erne?
Det er virkelig svært at forestille sig disse tekster som teaterstykker; det skal nok opleves..

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2019, 129 sider