I foråret 2023 havde jeg fornøjelsen af at se teater-stykket 'Blå koral: tys tys dollar" på det lille teater 'Får302' sammen med mine tre søstre. Det var en meget speciel oplevelse, og nu har jeg endelig fået læst teksten bag stykket.
En mor og hendes datter venter på en vaskemaskinereparatør. Imens de venter får frustrationerne frit løb. De to taler forbi hinanden; datteren beklager sin barndom; moren lovpriser sin mand. De synes ikke rigtig at høre hinanden. Især moren holder lange enetaler og datteren reagerer med enstavelsesord, hun føler sig ikke hørt eller set. Omkring dem trænger klimaproblemer og sygdom sig på i en grad så personernes afventen og ventetid kommer til at føles dobbelttydig og grotesk.
Det er lidt absurd, men også virkelig smukt og tragisk, fx dette korte uddrag:
"Jeg er glad for jeg kender dig.
Du er min mor. Du kender mig ikke, du har født mig."
En blå koral kan ikke udtrykke sin afmagt, men gør det så alligevel i starten af stykket og i de fine sange bagerst, - som der i øvrigt er sat musik til.
Det er sjældent at jeg læser dramatik, men det kan nu noget at læse teksten, når man har set stykket.
'Blå koral: tys tys dollar' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2023, 69 sider.
