'Natsangeren' af Johanna Mo

Svensk krimi med politikvinden Hanna Duncker i hovedrollen. Hanna er netop flyttet tilbage til barndomsøen Øland efter at have boet og arbejdet i Stockholm. Hun har ikke været på øen siden dengang for 16 år siden, da hendes far Lars blev anholdt og dømt for drab. Nu er faren død, og Hanna føler, at hun har truffet den rigtige beslutning ved at flytte tilbage og få arbejde for politiet i Kalmar. Men sagen om hendes far er langtfra glemt, og ikke alle er begejstrede for at have Hanna tilbage på øen. Allerede den første dag i det nye job konfronteres hun med sin fortid: En ung teenagedreng findes død og Hanna må orientere hans mor, der viser sig at være hendes barndomsveninde Rebecca.
En spændende og medrivende krimi, der er bygget op, så vi følger offeret på den sidste dag af hans liv, sideløbende med opklaringen af forbrydelsen. Udover den aktuelle sag, så får vi langsomt indblik i den gamle sag om Hannas fars forbrydelse; en sag der dog lader til at fortsættes i seriens næste afsnit.

'Natsangeren' af Johanna Mo. Lindhardt og Ringhof 2021, 414 sider. Første del af 'Ølands-serien'

'Underskud' af Emma Holten

En interessant og vigtig udgivelse, som jeg efter endt læsning straks bestilte hos min private boghandler - som naturligvis er Tissot og Koch i Præstø. Nogle bøger må man bare eje.
I 2020 læste Emma Holten en artikel i tidsskriftet Mandag Morgen med overskriften 'Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen'. I denne bog argumenterer hun for alt det, der er forkert i den overskrift og i det livssyn der ligger bag den. For hvordan kan man måle på omsorg? Hvorfor tillægges alt det kvinder bidrager med ingen værdi? -Og behøver det være sådan? Er det meningen at vi som kvinder skal have dårlig samvittighed over at bidrage økonomisk mindre til velfærdsstaten end mænd? Og er det overhovedet korrekt at vi bidrager mindre? Hvornår blev det sådan at alt skulle måles ud fra - og sættes ind i en økonomisk kontekst? Og at alt det, der ikke kan måles, betragtes som værdiløst?
Emma Holten gennemgår den økonomiske kulturhistorie og stiller kritiske spørgsmål til den udvikling, der har fundet sted hen over de sidste århundreder. Det er interessant, spændende og provokerende læsning. Det er også lidt svært for mig at få greb om, hvordan tingene kunne indrettes anderledes, så det værdiløse, - som jo netop er meget værd - kan blive sat i spil på en anden måde. Men det er supergodt at tage fat på debatten. Tak til Emma Holten for det store arbejde og den fine formidling! 

'Underskud' af Emma Holten. Politikens Forlag 2024, 287 sider

'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv' af Maj My Humaidan

Efter nogle travle år som småbørnsfamilie med fast arbejde, deadlines og aflevering i institution, beslutter Maj og Christian at flytte til Ærø og selv hjemmeskole deres børn, fremfor at sende dem i skole og børnehave.
'Ærø-manifestet er bogen, som Kaare Dybvad  reagerer på i 'Arbejdets land'. Og jeg forstår godt hans forargelse, selv om jeg ikke deler den. For hvor er det svært at se nogle vælge en så anderledes livsstil; det er svært at opfatte det som andet en en kritik af den måde, vi andre lever på. Og det er det jo også, selv om forfatteren argumenterer for at det er en kritik af den måde vi har indrettet vores samfund på. På flere punkter deler jeg hendes opfattelse. Det med at man afleverer sine små børn - helt små børn i dagpleje eller vuggestue; det føltes også for mig forkert helt ind i hjertet. Samtidig med at jeg også havde lyst til at bruge min uddannelse og komme i gang med mit arbejdsliv. - Der er en dyb splittelse i det, som er svær at leve med. Det kræver mod at vælge anderledes, som Maj har gjort. Og opbakning fra sin partner. Og økonomisk råderum. Og et særligt mindset.
Det, jeg især kan lide ved bogen, er at forfatteren ikke lægger skjul på sin egen tvivl: Er det de rigtige valg hun træffer? Hvordan vil det påvirke hendes børn? Hvad kan hun selv leve med og i? Den søgen tilbage til landsbyidyllen ala Bulderby-idealet, som hun beskriver, kan jeg godt kende fra mig selv. Til gengæld synes jeg, at hun springer lidt for let hen over, at Bulderby idyllen altså var et arbejdsfællesskab, som børn og voksne deltog i på lige fod. Alle kunne ikke bare gøre, hvad de ville. Der var krav til børnene. Os der voksede op på landet i Danmark i 1970'erne er måske nogle af de sidste, der har oplevet det arbejdsfællesskab - til en vis grad. Personligt tror jeg nok, at det er det, jeg har tilstræbt og håbet på at kunne give videre til mine drenge. Stoltheden over vel udført arbejde. Fornemmelsen af at man kan være til nytte og bidrage med noget væsentligt - også selv om man er et barn.

'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv. Gyldendal 2023, 237 sider

'Tvunget til tavshed' af Linda Castillo

 Kate Burkholder er stationsleder i den lille by Painters Mill, hvor ca. en tredjedel af indbyggerne er amish. Hun er også selv vokset op i en amish-familie, men forlod det religiøse samfund, da hun var helt ung. 
En dag findes en ung kvinde myrdet på den mest bestialske måde. Mordet trækker tråde tilbage til en sag for 16 år siden, da fire unge kvinder i området blev dræbt på samme måde. Men Kate ved tilfældigvis, at det ikke kan være den samme morder der er på spil, - eller kan det? Hun er fanget i et dobbeltspil, der er nødvendigt for at dække over en 16 år gammel hemmelighed...
Spændende og ret barsk krimi; den første i serien om Kate Burkholder

'Tvunget til tavshed' af Linda Castillo. Hr. Ferdinand 2018, 442 sider

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst

En fin fortælling om syv venner, der samles i et sommerhus ved en skovsø. De fem af dem (Kvæde, Gry, Karen, Esben og Sylvia) har studeret sammen på universitetet, mens Adam er gift med Gry og Charlie er kæreste med Sylvia. Gry og Adam har deres to børn Vera og Sejr med. Vennerne bekræfter sig selv og hinanden i deres overlegenhed; deres evne til at diskutere abstrakte problemstillinger, mens de samtidig virker ret usikre og i tvivl om deres eget og de andres projekt. Hvordan vil de leve og sammen med hvem? Hvad er det vigtige? Og hvor blev ungdomstiden af? Karen og Esben afslører at de skal giftes om en uge. Sylvias gamle forelskelse i Esben bluser op og det samme gør hendes angst for at miste venskabet, og hendes trang til at være tæt med dem alle. Fortællerstemmen bevæger sig ubesværet fra den ene til den anden og belyser det spil og den dynamik, der kan være i en vennegruppe, der måske langsomt er ved at vokse fra hinanden. Det er virkelig godt skrevet - og samtidig kan jeg ikke lade være med at blive ret irriteret på nogle af personernes selvoptagethed og egoisme. Det er forfatterens debutroman, jeg glæder mig til at læse mere!

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst. Lindhardt og Ringhof 2024, 287 sider.

'Dage efter Pierre' af Virginie Grimaldi

Jeanne har mistet sin kære Pierre. Hun har ikke råd til at bo i sin lejlighed mere, så hun beslutter sig for at leje et værelse ud. Hellere det end at sælge. Hun når dårligt nok at hænge sine sedler op, før der er to interesserede: Den unge bagerlærling Theo, der bor i sin bil, er vokset op på et børnehjem og har haft det svært og den unge kvinde Iris, der arbejder som hjemmehjælper, og er flygtet fra sin fortid. De tre ensomme mennesker, der alle har fået nogle knubs af livet finder langsomt ind til hinanden og skaber en ny familie. En smuk, fin og livsbekræftende fortælling, der langsomt lader læseren komme tættere på hovedpersonerne.

'Dage efter Pierre' af Virginie Grimaldi. Alpha Forlag 2024, 400 sider

'Overdådig' af Sarina Bowen

Nr. 4 i serien "True North". Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Dave er på ferie i Vermont, da han træffer Zara, som er bartender på den lokale bar. De har en hed affære, men kender ellers ikke rigtig noget til hinanden. Da Zara efterfølgende opdager, at hun er gravid, kan hun ikke finde Dave. En dag to år efter er han igen tilbage i den lille by og bliver konfronteret med, at han nu har en et-årig datter. Letbenet underholdende, sexet og ret forudsigelig kærlighedsroman.

'Overdådig' af Sarina Bowen. Flamingo 2024, 342 sider