'Byen i skyerne' af Anthony Doerr

I 1400-tallets Konstantinopel vokser Anna og hendes søster Maria op i et hus, hvor alle kvinderne broderer smukke kåber til kirkens folk. Anna finder en gammel bog og fascineres af den oldgræske fortælling om Aithon, der forvandles til først et æsel og siden en fisk og en krage i sin søgen efter Byen i skyerne. 
Uden for Konstantinopels mure nærmer sultanens hær sig og sammen med den drengen Omeir og hans oksespand Månestråle og Træ.
500 år senere i Midvesten møder vi Zeno, der mister sin far under 2. Verdenskrig og vokser op hos farens kæreste. Som ung deltager Zeno selv i Korea-krigen, hvor han møder sit livs kærlighed.
Nogle årtier senere ser den meget sensitive dreng Seymor, hvordan byggefirmaer ødelægger naturen og dyrenes levesteder omkring hans hjemby.
Og et sted ude i fremtiden sidder Konstance ombord på rumskibet Argos og nedskriver historien om Aithon på små sedler. 
Gennem hele bogen følges også begivenhederne på Lakeport Bibliotek d. 20. februar 2020, hvor Seymor åbner døren til biblioteket med en bombe i sin taske. I bibliotekets børneafdeling er en aldrende Zeno i gang med at øve et teaterstykke om "Byen i skyerne" sammen med fem børn fra den lokale skole.
Romanen skifter en del i tid/sted og personer og den er svær at lægge fra sig. Spændingen bygges langsomt op, og i starten er det lidt svært at se sammenhængen mellem de mange begivenheder, men alle trådene samles flot til sidst. Den er for tyk til læsekredse, men en storslået og medrivende læseoplevelse, der kommer vidt omkring. Jeg havde en god oplevelse!

'Byen i skyerne' af Anthony Doerr. Politikens Forlag 2021, 665 sider

'Den overflødige kvinde' af Rabih Alameddine

Den 72 årige fraskilte Aaliya Saleh bor alene i sin lejlighed i Beirut i Libanon. Hvert år i de sidste 37 år har hun oversat en bog til arabisk. Aaliya har i mange år arbejdet i en boghandel, efter at hun blev forladt af sin ægtemand, - hvilket ikke var nogen stor sorg. En veninde har hun haft og mistet: Den lidt ældre Hannah. Nu må hun nøjes med de tre nabokvinder, som hun stort set ikke taler med, men alligevel lytter til. En gang imellem går hun på museum, og tidligere så hun også af og til sin ældgamle mor.
Det er både en bog om en ensom introvert ældre kvinde, der har det svært med at omgås sine medmennesker, men også en ret intellektuel bog med mange referencer og henvisninger til forskellige forfattere. Fx har jeg fået helt lyst til at læse Pessoa igen. Og i det hele taget fokusere på de forskellige store forfatterskaber. Der er alt for mange, som jeg ikke har fået læst noget af endnu.
Et citat:
Hvis I læser disse sider og tror, at jeg er, som jeg er, fordi jeg gennemlevede en borgerkrig, så kan I ikke føle min smerte. Hvis I er sikre på, at I ikke er ligesom mig, fordi kun én kvinde, Hannah, valgte at være min ven, så er I ude af stand til at føle empati. (side 110)

'Den overflødige kvinde' af Rabih Alameddine. Hr. Ferdinand 2015, 305 sider.

'Solsorten synger' af Linda Olsson

Tre ensomme mennesker, der bor i den samme opgang et sted i Stockholm, mødes og deres liv ændrer sig. Elisabeth gemmer sig i sin lejlighed og går aldrig ud. Elias er tegneserietegner men har problemer med sit selvværd og med at læse. Otto lever et stille liv i selskab med sine mange bøger og tænker på sin afdøde hustru. Selv om de tre mennesker fysisk bor tæt på hinanden, så lever de i hver sin lille verden. Men en dag bliver Elias overfaldet på gaden og Elisabeth tvinges ud af sin skal, da hun må hjælpe ham. Et spirende venskab opstår mellem de tre ensomme mennesker og deres kærlighed til litteratur og gode fortællinger bliver et omdrejningspunkt for deres venskab og giver dem alle tre nyt mod på livet. En smuk velskrevet fortælling.

'Solsorten synger' af Linda Olsson. Aronsen 2015, 255 sider

'Fjern stjerne' af Roberto Bolano

Roberto Bolano (1953-2003) er en af de store latinamerikanske forfattere. Jeg har 'De vilde detektiver' stående på reolen, men har aldrig fået den læst. Denne er lidt kortere, men også ganske kompleks.
Romanen udkom på originalsproget i 1996, men en stor del af handlingen udspiller sig i starten af 1970'ernes Chile. Den unavngivne jeg-fortæller ser tilbage på sin ungdomstid i Chile, hvor han sammen med vennen Bibiano færdedes i de litterære kredse. Her traf han bl.a. søstrene Garmendia, samt den mystiske digter Ruiz-Tagle. Så kom militærkuppet og under Pinochet-styret blev Ruiz-Tagle til flyartisten Carlos Wieder; en grusom mand, der kombinerede ondskab og kunst på sin helt egen voldelige facon.
Mange år senere forsøger jeg-fortælleren fra sin bopæl i Barcelona at afdække de forskellige myter og fortællinger om Wieders kunstneriske virke, der blandt andet kom til udtryk gennem luftakrobatik og barbariske fotoudstillinger. Ethvert spor af Wieders bedrifter igennem 20 år forfølges, hvilket fører mange sidehistorier med sig og gør romanen lidt kompliceret at holde styr på. Sprogligt er den til gengæld meget autentisk, selv om de mange litterære referencer måske fylder lidt for meget.

'Fjern stjerne' af Roberto Bolano. Gyldendal 2014, 212 sider.

'Søde Tand' af Ian McEwan

Litterært starter sommerferien rigtig godt med denne fine roman:
Vi befinder os i England i 1972. Serena Frome er ved at være færdig med Cambridge, hvor hun studerer matematik. Hendes lidt ældre elsker Tony svigter hende, men bliver også den der baner vejen for et job hos den britiske efterretningstjeneste. Vi følgerSerenas liv med veninder, kærester og dagligdag på kontoret. Så bliver hun valgt til at deltage i missionen 'Søde tand'. Det er en opgave, der går ud på at yde økonomisk støtte til unge ukendte forfattere, der med stor sandsynlighed vil kritisere kommunismen og den vestlige verdens fjender gennem deres litteratur. På den måde træffer hun forfatteren Tom Haley, som hun forelsker sig alvorligt i. Det er gensidigt, og de indleder et forhold. Efterhånden som deres forhold udvikler sig bliver Serena sat i en svær situation: Hvordan skal hun fortælle Tom, hvem hun i virkeligheden er, og hvem hun arbejder for? Eller måske skal hun helt lade være med at sige noget?
Det er en spændende roman, med en helt igennem suveræn slutning, som jeg ikke skal afsløre noget om her. Også McEwans 'Lørdag' er bygget op på denne måde med en kulmination i slutningen, som man som læser ikke havde forestillet sig, men 'Lørdag' var lidt langsommere i optrækket. Det er denne til gengæld ikke... Læs den!

'Søde Tand' af Ian McEwan. Gyldendal 2013, 400 sider.

'Guernseys litterære kartoffeltærteklub' af Mary Ann Shaffer

Engelsk romankunst på den klassiske måde! Hele bogen er bygget op af breve. Hovedpersonen er forfatteren Juliet Ashton. Tiden er 1946, England og London prøver at finde fodfæste efter krigen. Juliet er forfatter og har været på promotiontur for sin nye bog. Ved et tilfælde kommer hun i kontakt med en litteraturklub på kanaløen Guernsey og hører om deres oplevelser under den tyske besættelse fra 1940 til 1945. Hun brevveksler med flere af øens beboere og bliver helt fascineret og optaget af deres skæbne. Der er mange referencer til forskellig litteratur, da litteraturklubmedlemmerne skriver til Juliet om deres læsning. . En af ø-boerne Isola skriver et sted; 'Når man læser gode bøger mister man glæden ved at læse dårlige bøger...' Ja, det er jo på en måde rigtigt, man bliver i hvert fald mere kritisk.  Jeg kom også til at tænke over det ,at skrive breve. Tænk hvor meget et brev kan gøre og sige. Hvorfor er vi holdt op med at skrive breve? Alt skal gå så stærkt i dag. Denne roman er som et pust fra en anden tid og en indbygget kærlighedshistorie bliver man heller ikke snydt for. Hvis man er til klassisk engelsk litteratur, så kan romanen anbefales!
'Guernseys Litterære Kartoffeltærteklub' af Mary Ann Shaffer og Annie Barrows. Sommer & Sørensen 2009, 261 sider.