'Drilleri' af Domenico Starnone

Den ældre kunstner Daniele Mallarico bliver bedt om at passe sit lille barnebarn Mario, der er fire år. Daniele er 75 år og han er ikke meget for at påtage sig opgaven, men giver sig alligevel til sidst og vender hjem til sin barndoms by og barndomshjemmet, hvor datteren Betta nu bor med sin familie. Betta og hendes mand, - der iøvrigt skændes hele tiden, - er matematikere, ansatte på universitetet og skal deltage i en vigtig konference.
Mario er et meget fremmeligt barn og det er lidt af en prøvelse for Daniele at være sammen med ham. Måske også fordi han i barnet oplevet noget af al den energi, som han ikke længere selv har. Drengen er ikke udelt begejstret for morfars tegninger, hvilket irriterer den ældre mand, der trods alt er en anerkendt kunstner. Han begynder at miste troen på sig selv og sit livsværk.
Fortællingen får et lidt uhyggeligt twist til sidst, da et harmløst drilleri fra barnebarnets side får fatale følger.
Forholdet mellem bedsteforældre og barnebarn får mig til at tænke på Tove Janssons 'Sommerbarn', men denne roman er langt mere alvorlig, - lidt tungere, men også tankevækkende og velskrevet.

'Drilleri' af Domenico Starnone. Grif 2018, 211 sider.

'Ekkoland' af Per Petterson

Arvid er nu blevet 12 år og er sammen med familien på sommerferie hos bedsteforældrene i Nordjylland. Der er løsrevne sætninger, der er noget med moderen, der er sket engang, men når man bare er 12 år så får man ikke rigtig noget at vide.. Og det gør vi som læsere så heller ikke. Derved bliver Arvids historie troværdig, og man gribes af den samme frustration som han; frustrationen over at blive holdt udenfor og ikke få noget at vide. Nå, men udemærket bog, heldigvis ikke så lang....

'Træer sår sig selv' af Iselin C. Hermann

Selv om jeg ellers er ved at være lidt træt af barndomshistorier fra 50'erne/60'erne, så er denne nu en af de gode af slagsen. Hovedpersonen er den femårige pige, der tilbringer sommeren hos bedsteforældrene på deres gård i Nordsjælland, mens forældrene er rejst væk på en lang ferie. Hun beskriver hverdagssituationerne så levende, at man næsten kan mærke lugten og i hvertfald følelsen.. Måske var der netop i denne barndomsbeskrivelse ekstra mange ting jeg kunne genkende. Også i min familie findes Gården; det eventyrrige vi rejste på ferie til for mange år siden. Også min morfar var konservativ på den gode måde; og vild med heste og ridning. Og i køkkenet stod Tante, der startede i huset hos mine tipoldeforældre, så langt tilbage at det var umuligt at forestille sig... Kort sagt; der var mange ting jeg kunne nikke genkendende til, selv om min barndoms ferieparadis tidsmæssigt befandt sig i 70'erne.