Den ældre kunstner Daniele Mallarico bliver bedt om at passe sit lille barnebarn Mario, der er fire år. Daniele er 75 år og han er ikke meget for at påtage sig opgaven, men giver sig alligevel til sidst og vender hjem til sin barndoms by og barndomshjemmet, hvor datteren Betta nu bor med sin familie. Betta og hendes mand, - der iøvrigt skændes hele tiden, - er matematikere, ansatte på universitetet og skal deltage i en vigtig konference.
Mario er et meget fremmeligt barn og det er lidt af en prøvelse for Daniele at være sammen med ham. Måske også fordi han i barnet oplevet noget af al den energi, som han ikke længere selv har. Drengen er ikke udelt begejstret for morfars tegninger, hvilket irriterer den ældre mand, der trods alt er en anerkendt kunstner. Han begynder at miste troen på sig selv og sit livsværk.
Fortællingen får et lidt uhyggeligt twist til sidst, da et harmløst drilleri fra barnebarnets side får fatale følger.
Forholdet mellem bedsteforældre og barnebarn får mig til at tænke på Tove Janssons 'Sommerbarn', men denne roman er langt mere alvorlig, - lidt tungere, men også tankevækkende og velskrevet.
'Drilleri' af Domenico Starnone. Grif 2018, 211 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar