'Kantslag' af Dorthe Nors

Jeg har simpelthen ladet denne ligge for længe, efter at jeg læste den. - Så jeg kan desværre ikke helt huske, hvad den handlede om. Men det er tit svært med noveller, fordi der er så mange enkelte historier. - Da jeg kort kiggede bogen igennem igen, kom de fleste fortællinger alligevel tilbage til mig: Samlet kan man måske sige, at det er noveller, der fokuserer på de små detaljer, der udgør baggrunden for de store begivenheder i livet. Eller i det hele taget noveller, der sætter fokus på vendepunkter i menneskers liv. Som manden, der skal hente en stor tomat hos diplomatparret og ender med at følges med hushjælpen hen ad gaden... Fine iagttagelser og sprogligt velskrevet, men altså alligevel ikke nogle historier, der brændte sig fast i hukommelsen...

'Kantslag' af Dorthe Nors. Samleren 2008, 147 sider.

'Hjertet' af Diana M. Røpcke

Fin gennemgang af hjertets funktion og anatomi, samt lægevidenskabens udvikling m.h.t. hjerteoperationer m.m. Vi har diskuteret bogen i debatcaféen på Guldborgsund-bibliotekerne i februar. Her blev fokus især sat på spørgsmål som hjertet som et  symbol på følelser kontra fornuft. Men også hele det etiske spørgsmål om hjernedødskriteriet, hjertetransplantationer, førstehjælp, og hvorvidt sjælen kan siges at hænge sammen med hjertet blev vendt.

'Hjertet' af Diana M. Røpcke. Århus Universitetsforlag 2016, 60 sider

'Orkansæsonen og stilheden' af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Præsten Monica tager en tur til Guatemala midt i orkansæsonen, hvor hun besøger en gammel bekendt. Hun træffer også børnehjemspigen Nory, og deres korte samtale får betydning for dem begge.
Hjemme i Danmark arbejder Monicas veninde forsvarsadvokaten Beate sig langsomt ud af en stor sorg. Hun forsøger bl.a. at genoptage sin hobby: Jagt med bue og pil.
Vennerne Marcus og Benjamin er ude på et skråplan: De bliver stadig mere og mere involveret i narkomiljøet og en dag klapper fælden.
Omkring disse personer - og endnu flere, udspiller romanens handling sig. Det er en roman om de valg mennesker træffer, den måde vi påvirker hinanden på og hvordan vi på kryds og tværs griber ind i hinandens liv.
Der tages fat i både små og store spørgsmål gennem så forskellige emner som tro, sorg, kærlighed, tab og tilgivelse. Det er sjældent at se en roman gøre det, - og lykkes så flot med det, som det sker her! En meget velskrevet fortælling og meget befriende at høre en anden stemme end dem, forfattere plejer at bruge. Hvornår har en bog fx sidst haft en præst og en bueskytte som hovedpersoner?
Kan varmt anbefales!

'Orkansæsonen og stilheden' af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Poltikens Forlag 2015, 342 sider.

'Der hvor vi gik engang' af Kjell Westö

Jeg har været i Finland! I starten af det tyvende århundrede - eller sådan føles det. En stor generationsroman, hvor vi følger arbejderdrengen Allu, rigmandsdatteren Lucie, fotografen Eccu, læreren Ivar og mange andre gennem et portræt af Finland og i særdeleshed Helsinki på godt og ondt. Læseren er med i den krig, der følger i kølvandet på 1. Verdenskrig mellem de røde og de hvide - kommunister og fascister. Vi følger hvordan de brølende 1920'ere og krakket på Wall street påvirker livet i den fjerne finske hovedstad. Vi præsenteres for glimt af lykke og håb, som når Ivar kan mærke varmen fra stenene på vejen, - varmen fra dem, der gik der engang. Og vi møder mørket i Eccu, der har svært ved at finde mening i sin tilværelse. De forskellige personer griber ind i hinandens liv og får indflydelse, det samme gør tidens musik, politik og pengestrømme.
Meget fascinerende læsning, men ikke en roman man lige sluger på en dags tid, dertil er den for kompakt, - det har taget mig temmelig lang tid at komme gennem den. - Men læs lidt hver dag, så man ikke kommer for langt væk fra de enkelte personer.

'Der hvor vi gik engang' af Kjell Westö. Batxer & Co 2015, 697 sider

'Grib dagen' af Danielle Steel

Sprogligt har Danielle Steel ikke udviklet sig, siden de sidste bøger jeg har omtalt af hende. Men hvorfor skulle hun også det, hendes bøger sælger vist uanset, hvordan hun skriver. Men for en gangs skyld er temaet i denne roman i det mindste lidt interessant. Hovedpersonen Stephanie mister sin mand, da han dør af et hjertestop. Hun er kun 48, men ved ikke hvad hun nu skal bruge sit liv på: På trods af mandens utroskab har han og de nu voksne børn altid fyldt det hele. På en tur til Grand Canyon møder Stephanie tilfældigt den kendte countrysanger Chase Taylor og i ham finder hun endelig en mand, der elsker hende, som den hun er. Men hendes tre voksne børn har mere end svært ved at acceptere hendes nye liv. - Det er jo en trivialroman, så naturligvis ender alt godt. - Dog ikke en bog jeg rigtig kan anbefale til de læsere, jeg kender rundt omkring.

'Grib dagen' af Danielle Steel. Lindhardt og Ringhof 2016, 319 sider.

'Den overflødige kvinde' af Rabih Alameddine

Den 72 årige fraskilte Aaliya Saleh bor alene i sin lejlighed i Beirut i Libanon. Hvert år i de sidste 37 år har hun oversat en bog til arabisk. Aaliya har i mange år arbejdet i en boghandel, efter at hun blev forladt af sin ægtemand, - hvilket ikke var nogen stor sorg. En veninde har hun haft og mistet: Den lidt ældre Hannah. Nu må hun nøjes med de tre nabokvinder, som hun stort set ikke taler med, men alligevel lytter til. En gang imellem går hun på museum, og tidligere så hun også af og til sin ældgamle mor.
Det er både en bog om en ensom introvert ældre kvinde, der har det svært med at omgås sine medmennesker, men også en ret intellektuel bog med mange referencer og henvisninger til forskellige forfattere. Fx har jeg fået helt lyst til at læse Pessoa igen. Og i det hele taget fokusere på de forskellige store forfatterskaber. Der er alt for mange, som jeg ikke har fået læst noget af endnu.
Et citat:
Hvis I læser disse sider og tror, at jeg er, som jeg er, fordi jeg gennemlevede en borgerkrig, så kan I ikke føle min smerte. Hvis I er sikre på, at I ikke er ligesom mig, fordi kun én kvinde, Hannah, valgte at være min ven, så er I ude af stand til at føle empati. (side 110)

'Den overflødige kvinde' af Rabih Alameddine. Hr. Ferdinand 2015, 305 sider.

'Måske er håbet større end virkeligheden' af Finn Wiedemann

Den 60-årige universitetsprofessor Niels har forladt sit højtlønnede job, sin kone og sin telefon. Han er flyttet ind i sit barndomshjem på Fyn, der har stået tomt i nogle år efter forældrenes død. Nu har han tænkt sig at få styr på haven og sætte huset i stand, så det bliver muligt at sælge det. Men først og fremmest skal han have styr på sin egen fortid. - Eller måske i virkeligheden finde ind til den person han ønsker at være, den person, han håber at finde inde bag facaden et sted. Tankerne vandrer tilbage til barndommen, til vennen Rune og alt det de havde sammen: knallerter, småkriminalitet, fester og piger. Som læser bliver man naturligt nysgerrig efter at vide, hvordan Niels har bevæget sig fra det ungdomsliv han erindrer, og frem til livet som højt estimeret professor. Og man fornemmer, at Rune har spillet en vigtig rolle...
Romanen giver nogle meget fine og rammende beskrivelser af Niels's ungdomsår i starten af 1970'erne. Tonen i hele bogen er meget autentisk, så man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt det er en erindringsbog eller en roman, man læser, hvilket for mig at se både er bogens styrke og indimellem dens svaghed.

'Måske er håbet større end virkeligheden' af Finn Wiedemann. Attika 2015, 213 sider.