Sprogligt har Danielle Steel ikke udviklet sig, siden de sidste bøger jeg har omtalt af hende. Men hvorfor skulle hun også det, hendes bøger sælger vist uanset, hvordan hun skriver. Men for en gangs skyld er temaet i denne roman i det mindste lidt interessant. Hovedpersonen Stephanie mister sin mand, da han dør af et hjertestop. Hun er kun 48, men ved ikke hvad hun nu skal bruge sit liv på: På trods af mandens utroskab har han og de nu voksne børn altid fyldt det hele. På en tur til Grand Canyon møder Stephanie tilfældigt den kendte countrysanger Chase Taylor og i ham finder hun endelig en mand, der elsker hende, som den hun er. Men hendes tre voksne børn har mere end svært ved at acceptere hendes nye liv. - Det er jo en trivialroman, så naturligvis ender alt godt. - Dog ikke en bog jeg rigtig kan anbefale til de læsere, jeg kender rundt omkring.
'Grib dagen' af Danielle Steel. Lindhardt og Ringhof 2016, 319 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar