Fire norske barndomsvenner - Tarjei, Kristian, Bjørn og Trygve melder sig til de norske styrker i Afghanistan. På en fridag, hvor de tre af drengene mødes, kører deres bil ind i en vejsidebombe, og de bliver alle tre dræbt.
Romanen handler ikke så meget om selve krigen, men mere om de eksistentielle spørgsmål, der ligger bag: - Hvorfor tog de unge mænd afsted? Hvad var udslaggivende for det skæbnesvangre valg? Og hvordan påvirker deres død de mennesker, der er tilbage? - Mødre, naboer, venner og kærester?
Bogen giver i fire kapitler stemme til to af drengene, til en mor og til en nabo.
Det er en bog, man får lyst til at læse forfra i det øjeblik, man er færdig med den. Når man først har hørt Tarjeis mor Karin fortælle, forstår man Tarjei bedre og kan læse andre ting ind i hans historie. På samme måde med Trygve, - efter at have læst hans historie, forstår man også naboen Jon Olav og hans lille familie på en anden måde.
Det er en meget velskrevet eksistentiel debutroman, på en gang stærk og inderlig, følsom og varm - og med sin helt egen smerte.
'Bliv hvis du kan, rejs hvis du må' af Helga Flatland. Batzer & Co 2015, 237 sider.
onsdag den 18. november 2015
mandag den 16. november 2015
'En ny tid' af Ida Jessen
I 1904 kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Hun har en dagbog med sig, som hun dog ikke når at skrive meget i, opslugt som hun bliver af sit nye liv. Mange år senere finder hun bogen frem igen, - og nu er der tid til at reflektere over livet. Hendes mand distriktslæge Bagge ligger for døden og hun ser tilbage på de valg der formede hendes skæbne. - For der var et par andre mænd, det måske kunne være blevet, og det syntes bagefter som tilfældighedernes spil, hvordan det egentligt gik. - Og kender hun overhovedet sin mand? - Hvad ville hun have af ham? Romanen består udelukkende af Fru Bagges dagbog, men formår alligevel samtidig at blive en beskrivelse af en tid, hvor alt syntes muligt, en tid med en rivende udvikling i det fattige hedeområde.
Ida Jessen skriver godt, det er en meget fin og helstøbt roman, der også tager en overraskende drejning til sidst.
'En ny tid' af Ida Jessen. Gyldendal 2015, 208 sider.
Ida Jessen skriver godt, det er en meget fin og helstøbt roman, der også tager en overraskende drejning til sidst.
'En ny tid' af Ida Jessen. Gyldendal 2015, 208 sider.
lørdag den 14. november 2015
'Lyden af stilhed' af Rosamund Lupton
En mørk novemberdag lander Yasmin og hendes døve datter Ruby i Fairbanks Airport i Alaska. Ganske kort tid efter kører de alene ud i den frosne ødemark i en stor lastbil.
De leder efter Rubys far Matt. Politiet er overbevist om, at han er omkommet ved en forfærdelig brand i den lille bebyggelse Anaktue, men Yasmin tror ikke på dem, selv om de udleverer Matts vielsesring til hende.
Et par blå lygter ses i mørket bag dem, det virker som om, nogen holder øje med dem. Og i Yasmins indbakke lander den ene uhyggelige mail efter den anden med fotos af døde dyr.
En spændingsbog med masser af kulde og sne. Måske lidt for langsom i starten, hvor konflikterne mellem Ruby og hendes mor fylder en del, men den bliver mere og mere spændende og medrivende jo mere man læser.
'Lyden af stilhed' af Rosamund Lupton. Turbulenz 2015, 349 sider

Etiketter:
Alaska,
døve,
miljø,
mor-datter forholdet,
spænding
torsdag den 12. november 2015
'På myrens fodsti' af Johannes Møllehave
Hvis man syntes godt om Benjamin Jacobsens rablende københavnererindringer, så finder man glimtvis noget af det samme i Johannes Møllehaves skitser og fortællinger fra familiens og barndommens land. - Herlige og humoristiske fortællinger fyldt med sjove betragtninger og personer. Fx præsenteres vi for de dominerende tanter, der styrer familiens liv, - og økonomi. Og hører historien om drengens dårlige samvittighed, da han har smadret en flaske mod en sten i den fold, hvor køerne græsser. En begivenhed, der udløser en lang tankerække bestående af mulige ulykker, som bringer drengen på desperationens rand. - Og helt sikkert giver stof til eftertanke til alle os andre....
'På myrens fodsti' af Johannes Møllehave
'På myrens fodsti' af Johannes Møllehave
fredag den 30. oktober 2015
'Den begravede kæmpe' af Kazuo Ishiguro
I denne roman tager Ishiguro os med tilbage til 500-tallets mytologiske England. En gammel hundrages ånde har lagt en grå tåge hen over menneskenes hukommelse, og romanen rejser det store spørgsmål: Hvad er bedst? At kende den sandhed, der kan føre hævn og had med sig eller at bevare den fred, der bygger på glemsel og fortielse? Og er det muligt at bygge et samfund på selektiv glemsel?
Faktisk kan bogen læses alene for den smukke kærlighedsfortælling om det ældre ægtepar Axl og Beatrice, der på trods af omstændighederne begiver sig ud på en rejse for at søge efter noget vigtigt: en mistet søn, samt deres egne forsvundne minder fra et langt liv sammen. Deres frygt for dødens adskillelse og det rørende ønske om at få lov til at være sammen i den næste verden, hendes "Er du der stadig, Axl? og hans "Er her stadig, prinsesse"
På deres rejse møder de både færgemanden, og en af Kong Arthurs gamle riddere, men også en ung saksisk kriger med en mission. I øjeblikket lever briter og saksere sammen i fred, men hvordan vil det gå, hvis dragen dør og hukommelsen vender tilbage? De bliver stillet overfor et svært valg: Fred eller sandhed og klarsyn?
En bog, der virkelig kan anbefales! Super læseoplevelse!
'Den begravede kæmpe' af Kazuo Ishiguro. Gyldendal 2015, 380 sider.

torsdag den 29. oktober 2015
'Hus og hjem' af Marilynne Robinson
Historiens jeg-fortæller er den forældreløse Ruth, der sammen med sin lillesøster Lucille vokser op, først hos sin bedstemor og senere hos sin moster Sylvie. De bor i den lille by Fingerbone, der ligger ved en sø med en jernbanebro over. Fortællingen starter med den dramatiske historie om bedstefaderens endeligt, den dag da et helt passagertog forsvandt i søens dyb. Også moderen er forsvundet i søen og de to efterladte døtre kan ikke undgå at mærke den våde tiltrækningskraft. De pjækker tit og går ture langs søen, mens de lever i en evig angst for at moster Sylvie skal forlade dem. Hun virker nemlig som om hun hele tiden er på vej et andet sted hen. Den yngre Lucille begynder at lægge mærke til, at de to søstre og deres liv sammen med mosteren skiller sig ud - en farlig viden for den lille families sammenholdskraft. Bid for bid får vi mere at vide om de to pigers liv. Først og fremmest er det vådt, bogen nærmest emmer af fugt og væde, - meget passende læsning til en fugtig efterårsdag.
Marilynne Robinson skriver både poetisk og følsomt og denne hendes første roman kredser især om at høre til, om at søge et tilhørsforhold, om rastløshed og det at være på vej...
'Hus og hjem' af Marilynne Robinson. Gyldendal 2007(2. udg.), 186 sider.

mandag den 19. oktober 2015
'Ethan Frome' af Edith Wharton
Klassisk trekantsdrama, der udspiller sig i den fiktive lille by Starkfield i Massachusetts i starten af 1900-tallet. Hovedpersonerne i dramaet er Ethan Frome, hans hustru Zeena og hendes unge kusine Mattie Silver.
I starten af bogen præsenteres vi for den ældre vansirede Ethan, men snart får vi i et tilbageblik hele hans historie. Af angst for at blive ensom har Ethan efter sine forældres død giftet sig med den ældre og svagelige Zeena. De er ikke lykkelige sammen; Zeena er beregnende og ondskabsfuld og Ethan kæmper en hård kamp for at kunne forsørge dem ved sit arbejde på den øde gård og det gamle savværk. Da Zeenas unge kusine flytter ind for at hjælpe til i huset forelsker Ethan sig. Lidt efter lidt fornemmer Zeena sin mands ændrede følelser og et trekantsdrama, der kun kan ende galt, tager sin begyndelse.
Fint fortalt klassisk historie med sans for detaljen og en overraskende slutning. Ethans frygtelige dilemma og det valg, han stilles overfor, er ganske vist ikke nyt i litteraturhistorien men her meget velfortalt.
Romanen udkom i 1911 og er nu for første gang oversat til dansk.
'Ethan Frome' af Edith Wharton. Bechs Forlag 2015, 148 sider.

klassikere,
kærlighed,
mænd,
trekantsdrama,
USA
Abonner på:
Opslag (Atom)