søndag den 5. september 2021

'Den inderste kerne' af Lotte Kaa Andersen

Biografisk roman om seismologen Inge Lehmann, der opdagede, at jorden har en indre kerne. Vi følger Inge Lehmann gennem hele livet, fra hun som barn oplever sit først jordskælv til hun som 100-årig sidder i sin lejlighed og stadig forsøger at følge med i alt hvad der sker på hendes område.
Både den unge lidt kejtede teenager og den midaldrende kvinde, der måtte forske i sin fritid og altid blev ignoreret af sine mandlige kollegaer og chefer, er fint og sobert beskrevet. Efter megen modstand og mange skuffelser oplever Inge Lehman endelig anerkendelse og medgang. Det sker, da hun headhuntes til et amerikansk forskningsprojekt. På det tidspunkt er hun i 60'erne og ved at være klar til at gå på pension i København.

'Den inderste kerne' af Lotte Kaa Andersen. Gutkind 2021, 400 sider 

Ingen kommentarer: