'Af stumper og skår' af Jonas Eriksson

Bogen indledes med hovedpersonen Jonas' tur til Stockholm, hvor han skal tage afsked med sin afdøde far. Allerede her fornemmer man, at forholdet mellem far og søn ikke har været godt. Jonas mødes med sin stedmor Jacky og de to halvbrødre Martin og Peter. På en måde ønsker han at opretholde et forhold til sin familie, men det viser sig snart at blive svært. Jacky får ham til at skrive under på nogle papirer, og en strid om arven bliver en realitet.
Det er rørende at læse om den voksne Jonas' forsøg på at blive en del af en familie, som dybest set ikke vil ham. I tilbageblik får man glimt af en barndom, der er fuld af svigt, vold og alkohol, - samt en endelig afvisning, da faren starter en ny familie. Det er barsk læsning, men velskrevet, og forfatteren behersker antydningens kunst. Fortællingen bygger på forfatterens egne oplevelser.
Romanen er en af de seks valgte romaner til DR-Romanklubben 2025, og vi havde en fin snak om den i romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.

'Af stumper og skår' af Jonas Eriksson. Peoples Press 2024, 246 sider.

'Overskudskvinder' af Nina Smith og Anne-Mette Barfod

Denne bog er et vigtigt indlæg i debatten om vores velfærdssamfund og ligestilling. På en måde kan man vel kalde den et svar på Emma Holtens 'Underskud', der igen var et svar på en artikel som Nina Smith havde skrevet om hvordan kvinder er en underskudsforretning for samfundet. Det lyder meget forsimplet at skrive det på den måde, og det er også en meget mere kompleks problemstilling, som er svær at beskrive kort.
Bogen kommer omkring omsorgens historie; hvordan det gik til at omsorgen gik fra at være en sag for den enkelte familie (Læs kvinden i familien) til at blive et samfundsanliggende, og hvilken betydning det fik for kvinders ligestilling. Velfærdsstaten gav kvinder mulighed for at tjene egne penge og blive uafhængige af mandens indkomst. Men velfærdsstaten hviler på en generationskontrakt, der går ud på at vi i den erhvervsaktive alder alle bidrager med vores arbejdskraft og betaler vores skat. På den måde kan vi få råd til omsorg betalt af staten. Det er imidlertid en frivillig generationskontrakt, som vi ikke er forpligtede på. Og hvis man føler at kvaliteten af det velfærdsstaten kan tilbyde bliver dårligere og dårligere, så begynder nogle at arbejde hen mod en opsigelse af den kontrakt. At melde sig ud af ræset, stå af hamsterhjulet, gå på deltid. Det er en ond cirkel, der kan ende med at underminere velfærdsstaten. Og hvem bliver taberne i det? Hvem tager ansvar for børnene, de ældre og de syge, hvis staten ikke lever op til sit ansvar? Oftest den lavest betalte i familien, den alle kigger på og forventer det af: kvinden. På den måde har velfærdsstaten en enorm betydning for kvinders ligestilling.
Og hvad er alternativet? Forhold som i Sydeuropa eller USA, der også kort gennemgås i bogen? - Og det tror jeg ikke, at vi skal ønske os.
Selv om bogen afsluttes med 12 gode råd til kvinder, om hvad man selv kan gøre, så kunne jeg alligevel godt tænke mig et konkret quick fix; for de fleste gode råd er langsigtede. Nina Smith udtrykker sin bekymring for børn og børnebørn; en bekymring, som jeg deler.
Jeg har selv været på deltid, da mine børn var små, og jeg er ikke nogen ivrig fortaler for hamsterhjulet. Men der er nogle åbenlyse fordele ved velfærdsstaten, som vi bare er nødt til at kæmpe for. Giv denne bog til din datter, svigerdatter eller andre unge kvinder, du kender!

'Overskudskvinder' af Nina Smith og Anne-Mette Barfod. Lindhardt og Ringhof 2025, 214 sider

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord

 Forfatteren vandt den norske Kritikerpris og Tarjei Vesaas' debutantpris for denne digtsamling i 2020. Og det er virkelig en fin samling digte, som man har lyst til at læse igen og igen. Den kredser forsigtigt om en mors fravær og død, om savn og længsel, men på en forunderlig sårbar, spinkel måde; ikke ødelæggende og barsk, men med et ønske om forsoning og håb. De rørte mig virkelig. Har allerede anvendt et af digtene (Begyndelse) til guidet fælleslæsning. Anbefaling herfra!

"Efterårets første frostnat gør rønnebærrene søde
Jeg ønsker at mørket skal gøre mig mild"

"Min mor smilede. Hun spredte armene som en mariehøne
 vipper vingerne ud. Så rejste hun"

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord. Turbine 2021, 78 sider

'Spænd' af Dorthe Nors

Gunn er flyttet på landet. Helt derud, hvor man tydeligt kan betragte nattehimlen uden al for megen lysforurening. Hun håber at kunne koncentrere sig om sit forskningsprojekt, der handler om gammaglimt; livstegn fra fjerne galakser. Men det er svært at holde sig helt udenfor det lille lokalsamfund. Gunn strejfer rundt i området og forstår tilsyneladende ikke rigtig den verden, hendes naboer lever i. En verden, hvor man går op i skel og ejendomsret, og hvor det ikke er velset at bevæge sig ind på andres område og jord uden tilladelse.
Det er en lavmælt og velskrevet fortælling, der næsten bliver lidt uhyggelig. For hvad kan gavlkvinden egentlig finde på? Og hvordan påvirker Gunns egen bagage de valg, hun træffer?
Det handler om klasseskel og grænser; både helt konkret og i overført betydning. Det er en bog, som man kan gå og tænke over efter endt læsning, og der vil også være noget at snakke om i læsekredsene.

'Spænd' af Dorthe Nors. Gutkind 2025, 318 sider.

'Glemt på en søndag' af Valerie Perrin

Justine Neige har sammen med sin fætter Jules boet hos sin farmor og farfar, siden deres forældre for mange år siden blev dræbt i en bilulykke søndag d. 6. oktober 1996. Mens Jules længes væk fra den lille affolkede franske by Milly, som de bor i, er Justine godt tilfreds med det job, hun i de sidste tre år har haft som sundhedshjælper på plejehjemmet Hortensiahaven. Her passer hun bl.a. den næsten hundredårige Helene Hel, som hun kommer til at holde meget af. Justine nedskriver Helenes historie, som udgør romanens andet spor. Det er en fortælling om kærlighed, krig, svigt og længslen efter at kunne læse. 
Undervejs får Justine mod til også at dykke ned i sin egen families historie og forsøge at få opklaret hvad der i virkeligheden skete, da både hendes og Jules' forældre blev dræbt... Det er en svær roman at beskrive, der sker meget, men den er fængslende og fascinerende. Kan anbefales!

'Glemt på en søndag' af Valerie Perrin. Alpha Forlag 2024, 336 sider.

'88 %' af Maren Uthaug

 88 % af alle kvinder forstår, at man ikke kan lade mænd gå frit omkring; dertil er de simpelthen for farlige. Men det efterlader en restgruppe, som ikke helt har forstået det, og som endnu ikke har lært at styre og tøjle deres tilgivende natur og omsorgsgenet.
I denne roman, der tidsmæssigt foregår ca 30 år efter 11%, møder vi Wendy, der er præstinde af den berømte W-linje, og datter af Wicca. Wendy er feteret og forkælet, og selv om hun nærmer sig de 40, så har hun endnu ikke ønsket at få et barn og videreføre slægten.
Wendys "veninde" - eller stalker - Purr er britney og arbejder som vagt på centeret på Lolland, hvor hannerne opbevares. Purr har problemer med relationer til andre og er igen blevet smidt ud af et hus. Hun håber på at kunne flytte ind hos Wendy, men midlertidigt har hun fundet ly hos Medea i slummen. Medeas elskede slange er blevet genfødt som en hvid ravn, der nærmest permanent har slået sig ned i Medeas hår.
Langt nordpå møder vi ganske kort Eva og Benja, der har oprettet et nyt center, hvor de forsøger at få de mere menneskelige sider frem i hannerne.
Og så er der Inga, der genfødes igen og igen og kan huske alle sine tidligere liv. Hun er synsk og har hørt en han nynne en melodi, der gør hende urolig. Så hun drager afsted mod Danmark, selv om hun er ved at nå til slutningen af dette liv. Gennem Inga og tilbageblikket på flere af hendes levede liv, oplever vi de mange overgreb mod kvinder, der førte til Evolutionen, hvor mændene blev interneret. - Og det er grumme beretninger skulle jeg hilse og sige.
Der er en del at holde styr på, og umiddelbart ville jeg tænke, at denne roman bygger på alt for mange vilde og fantasifulde elementer, til at være noget for mig. Men den er velskrevet og medrivende fortalt, så selv om den er grum og barsk, og slutningen var lige voldsom nok for mig, så var det alt i alt en god og berigende læseoplevelse!  

'88 %' af Maren Uthaug. Lindhardt og Ringhof 2024, 335 sider

'Den gule ubåd' af Jon Kalman Stefansson

I romanen møder vi en midaldrende forfatter, der sidder i en park i London og holder øje med den aldrende Paul McCartney, som han gerne vil tale med. Han bliver imidlertid hele tiden forstyrret af tanker, drømmesyn og erindringer fra sit liv. Som dreng mistede han sin mor. Faren giver ham beskeden mens de kører afsted i den gamle trabant med Gud på bagsædet; et erindringsbillede, der kommer til at forfølge ham i mange år. Senere bliver drengen sendt med bussen nordpå til stedmorens tavse og utilnærmelige familie. Her møder han det opløste Beatles, der sidder og finder på en ny sang undervejs i bussen. Nordpå taler han med de døde på den lokale kirkegård, mens tabet af både mor og på sin vis også far bundfælder sig. Også senere i livet griber Beatles ind i hans liv, fx da han hører om mordet på John Lennon midt under en køretime. 
Der er meget at analysere på, men for mig blev det lidt anstrengende læsning. En blanding af fantasi og virkelighed og mange skift frem og tilbage i tid. Ikke den bedste af hans romaner.

'Den gule ubåd' af Jon Kalman Stefansson. Batzer & Co 2024, 358 sider.