Søren Lippert analyserer demokratiet og kommer med sit bud på, hvorfor det ikke kan var ved - i hvert fald ikke i den form vi kender det. Han sammenligner samfundsforhold med geologi i en model kaldet politisk geologi og konkluderer, at som det geologiske landskab ændrer sig gør det politiske det også. Der sker aflejringer, jorden hæver sig eller tektoniske plader forskydes, så der opstår jordskælv og nye forandringer i landskabet. Rent politisk er det menneskets ønske om stadig mere selvbestemmelse, der er drivkraften i den politiske geologi. Under en større politisk omvæltning vil der i starten være kaos, så finder et nyt system sin rutine og sine institutioner, stivner efterhånden og bliver tyrannisk indtil et nyt oprør bryder ud. Vores samfundsform, som vi kender den i dag i Vesten, bygger primært på de jordskælvslignende begivenheder i slutningen af 1700-tallet, der ledte frem til det moderne demokrati.
I øjeblikket ser det ud til at demokratiet slår revner flere steder: Både i forhold til mediebilledet, der har ændret sig meget og givet taletid til nye befolkningsgrupper og i forhold til den modvilje som den nye type politiker nærer mod at følge de demokratiske spilleregler. Her bruger forfatteren Greta Tunberg og Donald Trump som eksempler.
Spændende læsning og også lidt skræmmende, når man grundlæggende håber på demokratiet. Bogen afrundes med tre scenarier for fremtiden, som var lidt uklare og svære at beskrive, men læs selv. Anbefaling herfra.
'Derfor ender demokratiet som vi kender det' af Søren Lippert. Gyldendal 2024, 327 sider
1 kommentar:
Kære Dorte, det glæder mig, at du finder bogen tankevækkende. Vi lever sandt nok i en tid med store omvæltninger, og mit ærinde er at se på disse omvæltninger med så nøgternt et blik som muligt; så ufarvet som muligt af, hvordan jeg måske hellere ville ønske, verden så ud. Og så analysere på de underlæggende kræfter - diskussionerne om fakta, vores adfærd som vælgere, mediernes radikalt nye rolle: hvad er årsagen til alle disse bevægelser. Jeg er grundlæggende optimist på civilisationens vegne - forandringerne er dybt nede også en afspejling af, at vi udvikler os som mennesker, og en afspejling af, at vi hele tiden søger at udvide vores mulighed for selvbestemmelse.
Tak for at dele dine tanker.
Venlig hilsen
Søren Lippert
Send en kommentar