'Raseri' af Einar Kárason

Romanen er en gendigtning af et af dramaerne i de islandske sagaer. Vi befinder os i 1200-tallets Island, og historien fortælles af en lang række personer. En af hovedaktørerne er høvdingen Gissur, der efter et længere ophold i Norge nu ønsker fred i landet og derfor søger forsoning med sine gamle fjender fra Sturlungeslægten. Han planlægger et giftermål mellem sin søn og en datter fra den anden familie, men bag alle aftaler lurer hadet stadig. Det er svært at tilgive og komme videre, når man har mistet sin far, bror, søn eller mand ved fjendens hånd. En forurettet mand kan ødelægge meget for en hel flok af mennesker der egentligt ønsker freden.
Opbygningen med de mange fortællestemmer gør, at vi får alle synspunkter frem i sagen. Desværre gør det også at romanen bliver lidt rodet og svær at overskue, selv om stilen på sin egen måde giver et godt billede af hvordan krige og hævnaktioner opstår.

'Raseri' af Einar Kárason. Gyldendal 2011, 203 sider.

'Den varmeste sommer' af Zsuzsa Bánk

En række fortællinger om ændringer i forskellige menneskers liv.. De er fortalt på en måde, så man konstant kommer i tvivl om personernes indbyrdes forhold. Er de to kvinder mor og datter? veninder? elskende?
Man læser famlende og i blinde, som når man iagttager folk i forbifarten og gætter på deres indbyrdes forhold. - Det er vældig godt skrevet, men man skal lige vænne sig til formen.

'Den varmeste sommer. Fortællinger.' af Zsuzsa Bánk. Athene 2007, 154 sider

'Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster' af Alan Bradley

Vi er i England i 1950'erne på et gammelt engelsk landsted. Her bor den 11 årige Flavia sammen med sin far og sine to søstre, en gartner og en husholderske. Flavias søstre har rottet sig sammen mod hende og ved bogens begyndelse finder vi Flavia låst inde i et skab på loftet. Men hun er en snarrådig pige, og da hendes helt store hobby er kemi og blanding af diverse gifte, ved hun nok hvordan man hævner sig...
Da hun en tidlig morgen finder en døende mand i agurkebedet neden for sit vindue får hun imdilertid andet at se til. Hendes far anholdes for mordet, men Flavia er hele tiden et skridt foran politiet i forsøget på at opklare, hvad der er sket. Det viser sig at blive farligt...
Det er en både sjov og spændende historie, en ublodig krimi ala Agathe Christie / Miss Marble, med en blanding af Pippi Langstrømpe og en lille kemiprofessor som hovedperson. Man kommer til at holde af den ukuelige Flavia.

'Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster' af Alan Bradley. Forlaget Punktum 2010, 331 sider.

'Huset ved moskeen' af Kader Abdolah

Aga Djan er den gammeldags patriark, der styrer huset ved moskeen med streng men dog retfærdig hånd. Vi er i Iran i slutningen af 1960'erne. Shahen styrer landet, men samfundet plages af korruption, og folket ser primært shahen som en marionet for Vesten og USA. Da Khomeinis præstestyre overtager ledelsen af Iran kommer familien fra huset ved moskeen imidlertid fra asken og i ilden. Massehenrettelser uden rettergang og forfølgelse af alle anderledes tænkende bliver dagligdag. Angst og sorg, splittelse af familier og utryghed. Gennem familiens historie fortælles også Irans historie. Aga Djans nevø Shabal er forfatterens alterego, tilhører de venstreorienterede og må flygte ud af landet.
Selv om også shahen kritiseres, ser romanen lidt nostalgisk tilbage på tiden før Khomeini. Det er en spændende historie, men der mangler et eller andet. Man kommer ikke helt bag om personerne, synes jeg. Men vil man gerne vide noget om Irans historie, så er der meget at komme efter her...

'Huset ved moskeen' af Kader Abdolah. Gyldendal 2008, 386 sider.

'Huggerne' af Roy Jacobsen

Timmo er brændehugger og lokal "landsbytosse" i Suomussalmi. Da russerne under vinterkrigen i 1939 angriber Finland, flygter befolkningen og brænder landsbyerne af bag sig. Timmo nægter at flygte, og det lykkes ham at redde et par huse i landsbyen, så han kan blive. Da russerne kommer bliver han sat til at hugge brænde, og det passer ham fint; det er nu en gang det, han er bedst til. Og brænde er der brug for, når det fryser 40 grader...
Han får en flok af de svageste og mest uduelige russiske soldater til hjælp. Og med sin enfoldige tilgang til livet; at det vigtiste er at få sin søvn og holde sig selv og sine omgivelser rene og pæne, får han efterhånden mennesker ud af den lille gruppe mænd, som han bliver leder for. Deres svaghed gør ham stærk. - Men forude venter frentiden, - i form af fortiden, - for finnerne vinder området tilbage, og ingen anser Timmo for andet end en landsbytosse - bortset fra at han nu også måske er forræder?
Det er en fin fortalt historie, meget at tænke over, sproglig meget flot. Kan anbefales!

'Huggerne' af Roy Jacobsen. Forlaget Forum 2007, 175 sider.

'Min kamp' af Karl Ove Knausgård

Faktisk er det over en måned siden, jeg blev færdig med denne roman. Jeg har bare ikke fået skrevet noget om den, måske fordi den er lidt svær at beskrive...?
Norske Karl Ove Knausgård fortæller i tilbageblik om forholdet til sin afdøde far. Jeg har tidligere brokket mig over alle dem, der ser tilbage på deres barndom og problematiserer den i romanform, men her har vi en forfatter, der lykkes med opgaven. Måske fordi han i høj grad forstår at observere sine omgivelser, tænke originale tanker om forholdet til sine medmennesker og sig selv, og er i besiddelse af et stort fortælletalent, der gør det muligt for ham at formidle det hele videre?
Karl Ove er den søn, der aldrig kunne gøre noget godt nok. Når han tænker tilbage er det mest manglen på nærhed der springer i øjnene i forholdet til faderen. Alligevel er bogen også fuld af sønnens kærlighed til den fordrukne far, som de to sønner efter hans død nu prøver at rydde op efter. Meter efter meter arbejder de sig gennem det uhumske hus i et forsøg på at få det hele til at se pænt ud til begravelsen, - og i en kamp for at finde mening i forholdet til faderen.
Velskrevet eringdringsroman, der dog kunne have været 100 sider kortere...

'Min kamp' af Karl Ove Knausgård. Lindhardt og Ringhof 2010, 487 sider.

'Hundens ører' af Maria Ernestam

Dette er en roman om Eva, der som 7 årig beslutter sig for at myrde sin mor. Den midaldrende Eva nedskriver i sin nye dagbog historien om de år der ligger mellem den 7 åriges beslutning og den 17 åriges gennemførelse af planen... Det er en på en gang fascinerende, fængende og frygtelig historie. På biblioteket er den placeret i krimiafdelingen, hvor den ikke helt hører hjemme. Godt nok kredser hele handlingen om et mord, men det er først og fremmest en psykolgisk fortælling om en mors fatale mangel på kærlighed, om den egoisme og selvoptagethed, der ødelægger et barns liv...
Den holder spændingen, godt nok ved vi fra starten, at Eva har myrdet sin mor, men først lidt efter lidt afsløres det hvorfor og hvordan. Desuden er der andre brikker til puslespillet om Evas liv, der først falder på plads til sidst og kaster nyt lys over hele historien.

'Hundens ører' af Maria Ernestam. People's Press 2008, 338 sider.