søndag den 17. april 2011

'Huggerne' af Roy Jacobsen

Timmo er brændehugger og lokal "landsbytosse" i Suomussalmi. Da russerne under vinterkrigen i 1939 angriber Finland, flygter befolkningen og brænder landsbyerne af bag sig. Timmo nægter at flygte, og det lykkes ham at redde et par huse i landsbyen, så han kan blive. Da russerne kommer bliver han sat til at hugge brænde, og det passer ham fint; det er nu en gang det, han er bedst til. Og brænde er der brug for, når det fryser 40 grader...
Han får en flok af de svageste og mest uduelige russiske soldater til hjælp. Og med sin enfoldige tilgang til livet; at det vigtiste er at få sin søvn og holde sig selv og sine omgivelser rene og pæne, får han efterhånden mennesker ud af den lille gruppe mænd, som han bliver leder for. Deres svaghed gør ham stærk. - Men forude venter frentiden, - i form af fortiden, - for finnerne vinder området tilbage, og ingen anser Timmo for andet end en landsbytosse - bortset fra at han nu også måske er forræder?
Det er en fin fortalt historie, meget at tænke over, sproglig meget flot. Kan anbefales!

'Huggerne' af Roy Jacobsen. Forlaget Forum 2007, 175 sider.

Ingen kommentarer: