lørdag den 2. april 2011

'Hundens ører' af Maria Ernestam

Dette er en roman om Eva, der som 7 årig beslutter sig for at myrde sin mor. Den midaldrende Eva nedskriver i sin nye dagbog historien om de år der ligger mellem den 7 åriges beslutning og den 17 åriges gennemførelse af planen... Det er en på en gang fascinerende, fængende og frygtelig historie. På biblioteket er den placeret i krimiafdelingen, hvor den ikke helt hører hjemme. Godt nok kredser hele handlingen om et mord, men det er først og fremmest en psykolgisk fortælling om en mors fatale mangel på kærlighed, om den egoisme og selvoptagethed, der ødelægger et barns liv...
Den holder spændingen, godt nok ved vi fra starten, at Eva har myrdet sin mor, men først lidt efter lidt afsløres det hvorfor og hvordan. Desuden er der andre brikker til puslespillet om Evas liv, der først falder på plads til sidst og kaster nyt lys over hele historien.

'Hundens ører' af Maria Ernestam. People's Press 2008, 338 sider.

1 kommentar:

Anette sagde ...

Tak for din anmeldelse af Hundens ører, den lyder meget interessant.