Homoseksuelle Nick flytter ind hos sin Oxford-kammerat Tobys familie i London. Han hjælper dem med at se efter Tobys søster Cathrine, der har psykiske problemer. Nick er forelsket i Toby, der nok er hans ven, men ikke gengælder hans følelser på samme måde. Men det er ikke kun Toby, Nick er faktisk forelsket i hele familien Fedden; den måde de lever på, deres rigdom og indflydelsesrige kontakter. - Tobys far Gerald Fedden er parlamentsmedlem for de konservative. Egentligt er det meningen at Nick skal bo midlertidigt hos familien, men pludselig er der gået flere år... Som erstatning for Toby indleder Nick et forhold til den sorte Leo.
Tidsmæssigt er vi midt i 80'erne og snart stikker AIDS-spøgelset hovedet frem. Nick bliver ikke selv syg, men hans venner dør omkring ham. Og skandalerne lurer på Fedden-familien...
Sproget er ret opstyltet og analyserende, og måske lidt for detaljeret mht. homoseksualiteten, men spændende bliver den først lige til sidst. - Og det er lidt for sent....
onsdag den 6. maj 2009
søndag den 3. maj 2009
'Din for evig' af Finn Jor
En aldrende Regine fortæller sin tjenestepige Susanne om sin forlovelse og sit forhold til Søren Kierkegaard. Fortællingen er præget af Regines egne refleksioner over forholdet. Tjenestepigen Susanne fungerer som læserens advokat og stiller de spørgsmål, vi gerne vil have svar på.
Lidt for meget refleksion og lidt for lidt roman, hvis jeg skal være helt ærlig. Det irriterede mig især i starten, men hen af vejen blev jeg alligevel grebet og alt i alt er det en udemærket beskrivelse af et af de berømteste kærlighedsforhold i Danmarkshistorien.

Etiketter:
guldalderen,
kærlighed,
Regine Olsen,
Søren Kierkegaard
onsdag den 29. april 2009
'Valdemarsdag' af Kim Leine
Selv med en usympatisk hovedperson er Kim Leine i stand til at skrive fængende og på en måde, så man bliver optaget af fortællingen. Romanen starter med at Erik dræber en mand i sin lejlighed. Manden er hans frasepererede hustrus elsker. Efter mordet, - der er nøje planlagt, - har han tænkt sig, at melde sig selv på den nærmeste politistation. - Men det er en dejlig solskinsdag d. 15. juni 1938, så Erik bestemmer sig for først at cykle en tur, og den ene time tager den anden. I løbet af dagen får vi i tilbageblik Eriks liv og en slags forklaring på den situation han er havnet i. Dog uden at komme helt ind under huden på ham og uden rigtig at forstå ham.- Men det er måske en af styrkerne?
mandag den 27. april 2009
'Tvillingehistorier' af Poul Henckel
Sådan en titel fanger automatisk blikket, når man selv har tvillinger, så den måtte med hjem fra biblioteket. Måske er jeg uretfærdig, men jeg har svært ved at se, hvem jeg skulle kunne anbefale den til. Bogen består af to historier, der begge handler om tvillinger. I den første handler det om Jacob og Hakon, der er blevet forbyttede, men finder hinanden igen. Den sidste historie har en mand med tvillingesønner som hovedperson. Historierne som sådan er ganske banale og lidt ugebladsagtige, - lette at gå til, lette at forstå. Befolket med mennesker, der alle er gode, når det kommer til stykket... Lidt ala kostskoleromaner fra 1950'erne, bare uden den sødme og duft fra gamle dage, som der kan være over de gamle bøger, hvor man som læser finder sig i lidt mere, pga. den tid de er skrevet ind i. Det værste her er sproget. Intet overlades til læserens fantasi, alt udpensles og forklares for os i en højst moraliserende - måske lidt naiv? - tone. Jeg plejer ellers ikke at være så kritisk, men her står selv jeg af.
Forfatterens hjemmeside kan besøges på http://www.eboghenckel.dk/.
'Tvillingehistorier' af Poul Henckel. Queenswood 2008, 187 sider
Forfatterens hjemmeside kan besøges på http://www.eboghenckel.dk/.
'Tvillingehistorier' af Poul Henckel. Queenswood 2008, 187 sider
lørdag den 25. april 2009
'Davy Crockett i Baltimore' af Tom Hill
Vi er ikke for flittige med højtlæsningen i øjeblikket, skyder skylden på de lyse længere aftner, - men nu blev vi da færdige med den tredje Davy Crockett bog. Måske skal vi snart finde noget andet...
Etiketter:
1700-tallet,
drengebog,
indianere,
USA
'Naturlige fjender' af Lone Hørslev
En blanding af Helle Helle og Jacob Berner Moe - og så alligevel helt sin egen. Romanen handler om de skæve eksistenser i provinsen; i landsbyen Vejby.
Lars er tilflytter, han har fået arbejde på kroen, hvor han møder dyrlægen Inger-Mai, der synes at være på flugt fra noget, - virkeligheden måske? Det er, som om personerne alle på en eller anden måde længes efter noget andet end det de har, kærlighed, spænding, eller måske bare at der skal ske et eller andet...
I baggrunden befinder den døde Anker og hans hus sig hele tiden, som en påmindelse om, at alt og intet alligevel ændrer sig...

torsdag den 23. april 2009
'Duften af kaffe' af Malene Dietz
Ja, lidt af en overspringshandling, da jeg ellers er i gang med en anden udemærket bog.. - Men da denne lå til mig i eftermiddags og jeg lige skulle kigge den igennem, blev jeg fanget af den lette humoristiske chicklit-tone og lod mig opsluge...
Maja vågner op i en fremmed mands seng, uden at kunne huske noget om hvordan hun er endt der... Herfra går alt galt, snart står Maja uden kæreste, job og hjem, ja selv forholdet til bedsteveninden knager...
Selvfølgelig ender det hele godt til sidst, - og det regner man da også med, at det vil, - men man er alligevel nødt til lige at læse den færdig for at være sikker.
Hvad er det ved chicklit, der er så underholdende og sjovt? - De pinlige situationer, humoren? I bund og grund er det vel bare en moderne udgave af den klassiske kærlighedshistorie vi falder for. - Nå, men uanset hvad, underholdende og afslappende læsning er det i hvert fald. - Men muligvis hurtigt glemt igen...

Abonner på:
Opslag (Atom)