'Først når jeg siger til' af Katrine Marie Guldager

 Signe er jordemoder, og hver dag er hun tæt på liv og død i sit arbejde. Men hun har svært ved at sove om natten, og nu er hendes kæreste Jørgen taget afsted til Kiruna for at besøge en soldaterkammerat. De har været sammen i et års tid, og Jørgen havde netop spurgt hende om de skulle flytte sammen. Men Signe har det ikke så godt med kærligheden; hun passer på sig selv, så hun tøvede nok lidt lidt for længe med sit svar, og nu er Jørgen taget afsted.
Trætheden gør det svært at koncentrere sig om jobbet; måske har Signe mere brug for Jørgen, end hun først havde forestillet sig? Da hun modtager en klage efter et fødselsforløb, der ender med et barns død, bliver hun sygemeldt og beslutter sig for at tage til Kiruna for at lede efter Jørgen.
Tanker om moren, som hun mistede som seks-årig, faderen Finn og søsteren Malene, som hun har et lidt blandet forhold til og eks-manden Søren, der er fødselslæge og forlod hende efter at de i 5 år havde forsøgt at blive gravide - alt det fylder også i hendes hoved.
Katrine Marie Guldager bliver bedre og bedre! En virkelig fin læseoplevelse om et lidt kantet kærlighedsforhold.

'Først når jeg siger til' af Katrine Marie Guldager. Gyldendal 2025, 251 sider

'Dyreliv' af Audur Ava Olafsdottir

I denne lille fine roman følger vi Dyja gennem et par dage på den mørkeste tid af året, - lige op til jul. Dyja er alene, midt i 40'erne og bor i sin afdøde grandtantes lejlighed. Som grandtanten - og flere andre kvinder før hende i slægten - er hun jordemoder. På islandsk siger man "lysmoder" - et ord der i 2013 blev kåret som sprogets smukkeste ord på Island. Dyja plejer at arbejde i julen, men i år er hun sendt på ferie og bruger tiden på at rydde op i lejligheden og gennemgå sin tantes papirer. I en gammel papkasse finder hun udkast til tre manuskripter, der bl.a. indeholder udsagn fra ældre jordemødre og optegnelser over hvad mennesket er i stand til. Man fornemmer, at der er et eller andet særligt med Dyja, men ikke helt hvad.. Måske er hun ensom, måske har hun haft en sorg, der ikke lader sig beskrive eller også har hun bare svært ved at forholde sig til livets praktiske aspekter. Hun taler ofte i telefon med sin søster, der er metrolog og har fokus på det voldsomme vejr, der nærmer sig Island. Dyjas forældre driver en bedemandsforretning sammen med hendes svoger; sådan sættes livet i perspektiv.
Det er en roman med overraskende lidt handling, men ret meget refleksion - over livets begyndelse, forløb og afslutning. Alligevel fornemmer man at noget rykker sig i Dyja, imens hun læser sin tantes papirer og langsomt får sat skik på lejligheden og gør den til sin egen.

'Dyreliv' af Audur Ava Olafsdottir. Batzer & Co 2021, 220 sider.

'Kvinderne fra Thy' af Maria Helleberg

Maria Helleberg er bedst kendt for alle sine historiske romaner; ofte med kvindelige hovedpersoner. Denne gang har hun kastet sig over sin egen familie, og det er der kommet en velskrevet slægtsroman ud af. Forfatterens oldemor Mariane oplevede først, at hendes far spillede gården væk. Hun blev derefter gift med den mand, der ville have hende, - en som hendes forældre havde valgt. Han var en drømmende type, og da hun ventede sit tolvte barn , - hvoraf dog kun fem blev voksne - rejste hendes ægtemand til Amerika for at søge lykken. Han døde derude, og Mariane måtte forsørge sig selv og sine børn ved at arbejde som jordemoder. Hun blev hurtigt en anset jordemoder og klarede sig godt. Hun indledte et hemmeligt forhold til den lokale læge og gennem ham fik hun adgang til en anden verden, læste bøger og gik i teateret i Thisted.
Marianes yngste datter Marie Dusine var som ung lidt af en oprører. Efter en ubehagelig oplevelse i sin første plads som tjenestepige, fik hun en læreplads og lærte at fremstille hatte. Hun blev gift med den mand, hun elskede. Han var en charmerende og lidt flyvsk type, der levede over evne. Og efter giftermålet blev Marie kone på en stor gård, hvilket ikke var let for hende.
Jeg har selv slægt, der kommer fra Thy, og kan ikke lade være med at se min farmor for mig. Det har ikke altid været et let liv.

'Kvinderne fra Thy' af Maria Helleberg. Samleren, Rosinante 2016, 381 sider.

'Jordemoderen fra Hope River' af Patricia Harman

Patience Murphy er jordemoder i et lille samfund ved Hope River. Året er 1929, Børsen er krakket og det er trange tider. De færreste har råd til at betale for jordemoderens hjælp, men overalt bliver der alligevel født børn. Patience får en medhjælper, da den sorte pige Bitsy flytter ind hos hende. Det er dog ikke alle, der bryder sig om, at hun regner Bitsy for sin ligestillede. Patience har mange barske oplevelser og tab bag sig, men arbejdet med at bringe børn til verden giver hendes liv indhold og mening, selv om hverdagen kan være lidt af en kamp for overlevelse.
Det er en bog om fødsler og fødselsoplevelser i 1930'ernes USA. Men derudover er forholdet mellem sorte og hvide i datidens USA, venskabet mellem Patience og Bitsy, samt Patiences forhold til dyrlægen Daniel Hester i centrum.
Spændende underholdende og interessant beskrivelse af jordemoderens arbejde. Alle der syntes om Toril Brekkes norske jordemoder Sara, vil også her føle sig godt underholdt...

'Jordemoderen fra Hope River' af Patricia Harman. Cicero 2013, 367 sider