I denne lille fine roman følger vi Dyja gennem et par dage på den mørkeste tid af året, - lige op til jul. Dyja er alene, midt i 40'erne og bor i sin afdøde grandtantes lejlighed. Som grandtanten - og flere andre kvinder før hende i slægten - er hun jordemoder. På islandsk siger man "lysmoder" - et ord der i 2013 blev kåret som sprogets smukkeste ord på Island. Dyja plejer at arbejde i julen, men i år er hun sendt på ferie og bruger tiden på at rydde op i lejligheden og gennemgå sin tantes papirer. I en gammel papkasse finder hun udkast til tre manuskripter, der bl.a. indeholder udsagn fra ældre jordemødre og optegnelser over hvad mennesket er i stand til. Man fornemmer, at der er et eller andet særligt med Dyja, men ikke helt hvad.. Måske er hun ensom, måske har hun haft en sorg, der ikke lader sig beskrive eller også har hun bare svært ved at forholde sig til livets praktiske aspekter. Hun taler ofte i telefon med sin søster, der er metrolog og har fokus på det voldsomme vejr, der nærmer sig Island. Dyjas forældre driver en bedemandsforretning sammen med hendes svoger; sådan sættes livet i perspektiv.
Det er en roman med overraskende lidt handling, men ret meget refleksion - over livets begyndelse, forløb og afslutning. Alligevel fornemmer man at noget rykker sig i Dyja, imens hun læser sin tantes papirer og langsomt får sat skik på lejligheden og gør den til sin egen.
'Dyreliv' af Audur Ava Olafsdottir. Batzer & Co 2021, 220 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar