'De hjerneløse' af Thorstein Thomsen

Flemming arbejder som plejer på Sindsygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har en rolig og omgængelig måde at omgås patienterne på og er glad for sit job, der også indebærer at operere hjerner ud af afdøde patienter. Som plejer har Flemming et nært forhold til mange patienter og ser ofte et mere nuanceret billede af dem end lægerne.
Astrid Kiel er gift med en af anstaltens læger og omgås de andre lægefruer. Hendes mand er nærig og arrogant, og ugens adspredelse i en ellers kedelig hverdag er studiekredsen hver onsdag. En dag bliver Flemming overfaldet af en voldelig patient og Astrid får øje på ham. Fra den dag ændrer onsdagene sig. Både Astrid og Flemming mangler noget i deres liv, og de har hver sin grund til at indlede et forhold. Men i 1949 er hospitalsvæsenet et meget hierarkisk system, så mulighederne for en fælles fremtid er ikke de bedste.
En god og velskrevet kærlighedshistorie i usædvanlige rammer, som man ikke skal lade sig skræmme af. Romanen tegner desuden et fint tidsbillede. Som læser kan man ikke lade være med at spørge sig selv; hvem er egentlig de hjerneløse i bogen?

'De hjerneløse' af Thorstein Thomsen. Byens Forlag 2019, 240 sider

'Dobbeltgængeren' af F. M. Dostojevskij

'Dobbeltgængeren' handler om en stakkels embedsmand ved navn Goljadkin, der går mere og mere i opløsning i sine vrangforestillinger. Han lider af en eller anden psykisk sygdom og lidt efter lidt udviskes både hans og læserens virkelighedsfornemmelse. Goljadkin kører rundt i en lejet karet og lader som om han er velhavende, han opsøger personer og fester, hvor han ikke er velkommen og hele tiden diskuterer han med sig selv, hvad han nu skal foretage sig. Hans forestillinger og drømme brister gang på gang og udmønter sig i nedværdigende og ydmygende oplevelser. Så møder han sin dobbeltgænger, som han begynder at føre samtaler med. I starten er han den overlegne, men snart tager dobbeltgængeren magten over ham og begynder at deltage i ydmygelserne og nedgørelsen. Fortællingen er en lang deroute og på sin vis deprimerende læsning, men alligevel en meget interessant iagttagelse af menneskesindet i opløsning. - Men jeg må nok indrømme at jeg bedre kan lide både 'Straf og forbrydelse' og 'Brødrene Karamazov'. Læst til læsekreds på Guldborgsund-bibliotekerne.

'Dobbeltgængeren' af F. M. Dostojevskij. Originaludgave 1846, 185 sider.

'Julius' afsind' af Rune T. Kidde

Christian fortæller historien om vennen Julius, der starter med at myrde sin mor og derefter alle dem han holder af... Grotesk, vanvittigt, - især slutningen, der nærmest er en mareridtsagtig gentagelse af en flugtscene.. Man sidder tilbage ret forvirret. I tvivl om hvad forfatteren egentligt vil med denne bog. Skal de fleste ting, f.eks. mordene forståes i overført betydning? - Hvem er Christian og Julius? - Er de i virkeligheden en og samme person, eller?.. Der er meget at debattere og fortolke på, så vi havde en god snak i Romanklubben, men samtidig er det en bog, hvor jeg havde svært ved at finde nogen at identificere mig med. Måske er det derfor, den ikke sagde mig så meget?