En foruroligende digtsamling, som jeg ikke rigtig føler, at jeg er færdig med, selv om sidste side er vendt. Værket er delt op i afsnit, der indledes med et sort/hvidt udvisket fotografi, som på nær et er svære at tyde. - Noget med runde former. Teksterne er fragmentariske, undersøgende, undrende, reflekterende, sanselige, kropslige. Begreberne jord, ild, vand og luft optræder ofte, ligesom der leges med sammensætning af ord og gentagelser med forskellige tillægsord eller bøjninger.
Hvert afsnit afrundes med et mere "almindeligt" digt i kursiv. Bemærk også noterne på omslaget.
Der er helt sikkert meget, jeg ikke forstår, men det er et værk, der vækker min nysgerrighed. Det er fascinerende, foruroligende og godt!
Jeg er sikker på at gymnasielærerne kan få en masse ud af denne digtsamling. Selv bliver jeg nok bare nødt til at læse den en gang til!
"... det jeg mener:
hvor svært det er at lade andre føle det, de føler
hvor svært det er at lade andres følelser være til stede
i salen
uden at lave dem om
når dette lykkedes, først da
imødegå dem med hænderne
formet som en skål
tage dem én for én
som de kommer som
diamanter af had fra årer af guld
bære dem ud i skoven, ned i havet, op i himlen, ind i køkkenet
sætte dem i jord
sætte dem i vand
sætte dem i luft
sætte dem i ild
sætte dem på plads og sige:
denne følelse skal aldrig laves om"
'Mit smykkeskrin' af Ursula Andkjær Olsen. Gyldendal 2020, 241 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar