I denne lille bog skriver Tomas Espedal om sorg og identitet på en meget fin og poetisk måde. Som i flere af hans andre bøger bygger han på det selvbiografiske: I april mister han sin mor og i september dør også hans eks-kone. Som han formulerer det: 'Vi har det tilfælles min datter og jeg, at vi begge har mistet vore mødre'. Nu er han flyttet ind i huset på Askøy, hvor han prøver at udfylde både en mors og en fars plads overfor sin datter, alt imens han forsøger at bearbejde sin egen sorg og finde et nyt ståsted i livet. Det gør han især ved at skrive. For at forstå sin mor og hendes liv går han tilbage i tiden og fortæller om bedsteforældrene, om begge forældres barndom, deres møde og forhold. I glimt veksles mellem nutidens hverdagsoplevelser og disse billeder fra fortiden. Desuden beskriver han dele af sin egen ungdom, kollegietiden i Rødovre og vejen mod forfatterlivet.
Smukt, poetisk og reflekterende skrevet, men hvis man søger det store handlingsplot, så er det ikke her man skal læse videre.
'Mod kunsten' af Tomas Espedal. Batzer & CO 2010, 157 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar