'Doktor Bagges anagrammer' af Ida Jessen

En fortsættelse til sidste års 'En ny tid' om lærerinden, der kom til Thyregod og giftede sig med lægen. Nu får vi lægen Vigand Bagges version af historien, og det er faktisk ret interessant. Man fornemmede det nok i den første bog; at han var en sammensat person med mange hemmeligheder, og det er oplagt at høre historien fra hans side. Vigand skriver ned om sit liv, - om forholdet til den far han beundrede, og den mor han fornægtede, om forholdet til hustruen, om den sygdom, der sniger sig ind på ham, men som han gør sit bedste for at ignorere.
Ida Jessen skriver godt, og jeg kan godt lide denne bog om knudemanden Vigand, der stædigt beslutter sig for at dø uden at fortælle noget om det til sin kone først...

'Doktor Bagges anagrammer' af Ida Jessen. Gyldendal 2017, 156 sider.

'Løgnerens hus' af Katrine Nørregaard

I denne bog skiftes tre kvinder til at få ordet: Ida, der er gymnasieelev, Idas mor Louise og Idas mormor Karen. De tre kvinder har netop mistet deres morfar, far og mand Kristian. Han har efterladt dem et sommerhus, som de ikke anede eksisterede. Der er en del konflikter i familien. Louise har aldrig tilgivet sin far, at han forlod familien, - og hun har heller ikke tilgivet sin mor, at hun efter mange år tog Kristian tilbage, da han bankede på døren igen. - Ida forsøger at glatte ud, hun vil gerne at de alle skal være gode venner, men det er ikke så nemt. De beslutter sig for at tage en uge op i sommerhuset for at rydde op og få talt tingene igennem. Og her finder de lidt efter lidt ud af at sommerhuset måske var en mindre del af familiens mange hemmeligheder og løgne.
Det er på mange måder en velskrevet roman. Jeg tror måske, at den ville have stået lidt stærkere, hvis forfatteren havde holdt sig til Idas synsvinkel. Louise kommer til at fremstå ret klynkende og selvoptaget og Karen virker heller ikke helt troværdig. Nogle af konflikterne virker ikke så velovervejede. Men det er den unge forfatters debutroman, og der er helt sikkert et talent, så jeg vil alligevel glæde mig til at læse det næste, hun finder på. Måske blev jeg bare en smule skuffet, fordi der var så mange fine anmeldelser.

'Løgnerens hus' af Katrine Nørregaard. Politikens Forlag 2016, 316 sider.

'Viden' af Kristian Hvidtfelt Nielsen

En bog i Tænkepause-serien. Jo mere man ved om et emne, jo mere finder man ud af at man intet ved... Hvordan finder man ud af hvad der er "rigtig" og hvad der er "falsk" viden? Er viden det samme som sandheden? For at noget kan kaldes sand viden, skal det kunne begrundes... Men ikke al viden kan begrundes med andet end at det virker; fx forskellige former for tavs viden, såsom det at cykle.
Ovennævnte var bare en del af de mange spørgsmål, vi kom omkring, da vi diskuterede bogen i debatcaféen på biblioteket i Nykøbing F. i februar måned. Forfatteren skulle have været til stede, men blev desværre forhindret.


'Viden' af Kristian Hvidtfelt Nielsen. Århus Universitetsforlag 2017, 59 sider

'Alder' af Suresh Rattan

Fin Tænkepausebog om Alder. Bogen handler mest om den biologiske proces, - det at ældes. Men der var plads til masser af debat på bibliotekets debatcafé i januar måned. Især kom det til at handle om alderskløfter, forskellen på generationerne og om den essistentielle alder 45 år,



'Alder' af Suresh Rattan. Århus Universitetsforlag 2017, 60 sider.

'Det hvide mørke: En moderne slægtsgåde' af Eva Maria Fredensborg

Emma overhører en samtale mellem sine forældre og opdager at hendes farfar ikke er hendes biologiske farfar. Hun tager afsted til Sønderjylland for at finde ud af mere om sin familie, men det viser sig at blive lidt af en opgave. Hun forventer at finde en syg gammel mand. Men Harald Eskildsen er ikke syg. Han er netop blevet varetægtsfængslet for drab, og nu nægter han at tale med nogen. Heller ikke med sit barnebarn, som han for første gang møder i fængslet.
Emma har mange spørgsmål som hun kæmper for at få svar på. Hvorfor forsvandt Harald ud af hendes fars liv? Hvad skete der i virkeligheden den nat, da Haralds bedste ven Niels Peter forsvandt? Og kan det at få horeunger være genetisk bestemt?
Det er ikke en traditionel slægtsroman, og forfatteren har også valgt en lidt utraditionel opbygning af fortællingen, som får den til at virke meget autentisk. Emma er forfatter og inde i bogen får man hendes overvejelser omkring den bog (denne bog) som hun er ved at skrive om sine oplevelser i Sønderjylland. Det betyder, at der springes ret meget i tid. Men det er altid angivet hvornår det pågældende kapitel finder sted, og der er brugt forskellige skrifttyper, ligesom der skiftes mellem første og tredje person. Jeg havde lidt svært ved at forlige mig med formen, selv om det var en god historie.

'Det hvide mørke' af Eva Maria Fredensborg. Politikens Forlag 2016, 325 sider.

'Annas store lille verden. Erindringsfortælling' af Asger Baunsbak-Jensen

I denne lille erindringsbog har Asger Baunsbak-Jensen valgt sin mor Anna som gennemgående kvindelig hovedperson. Vi følger hende fra nygift ung kvinde i slutningen af 1920'erne og op gennem 1930'erne. Det er en tid med mange udfordringer. Der er krise i landbruget og både Anna og hendes mand rammes af sygdom. Svigerforældrene er trofaste støtter i deres daglige liv, og Anna har en egen stærk tro på at det hele skal gå på trods af hårdt arbejde og tunge dage.
Baunsbak-Jensen skriver på en lidt gammeldags og eftertænksom måde. Det er en meget fin fortælling om et landsogn i 1930'erne, hvor nogle af de lokale beslutninger lægger grundstenene til det velfærdssamfund, vi kender i dag. Men jeg bliver ikke helt så fanget af selve fortællingen, som jeg blev det af hans 'Den tynde væg'...

'Annas store lille verden' af Asger Baunsbak-Jensen. Jensen & Dalgaard 2016, 159 sider.

'Desertørerne 1' af Kim Blæsbjerg

Kim Blæsbjerg lægger med denne roman op til en stor nutidig danmarksfortælling. I centrum af begivenhederne står Mark. Han er vokset op i en lettere dysfunktionel familie i Lemvig, men har læst i København og arbejder nu som jurist for det store internationale firma Kappel-Bruhn, der handler med tøj og lædervarer. Desuden har han gennem sin kæreste Lea et personligt forhold til selve familien Kappel-Bruhn. Christian og Julie, der ejer firmaet, har fem børn: Malene, der er chef for firmaets kinesiske afdeling, tvillingerne Simon og Lea, Sofie og efternøleren Sebastian. Mark har høje ambitioner og vil gerne til tops, men han slås stadig med forholdet til sine forældre, sin barndom og sin lillebror. De kredse, han nu kommer i hos Kappel-Bruhn-familien, er helt anderledes, end noget han før har prøvet, men han er god til at klare sig. I forskellige kapitler hører vi også om Simon, der skulle have været udsendt som soldat i Afghanistan, men sprang fra i sidste øjeblik. Han kommer nu alligevel til Afghanistan, men som frivillig for en amerikansk NGO. Også Malene i Kina og Marks kæreste Lea, der studerer og andre af familiens medlemmer får ordet, og giver hvert deres bidrag til billedet af forholdene i en magtfuld familie. En familie, der på overfladen virker harmonisk og dannet, men som ikke altid kan leve op til billedet af sig selv.
Det er en familiehistorie om forretninger, forventninger og skuffelser og fra et helt andet miljø end det, der normalt skrives romaner om i Danmark, hvilket i sig selv er spændende. Den danske overklasse, hvor investeringer, networking, forholdet til pressen og de uudtalte forventninger til arvingerne er i centrum. Jeg kommer til at tænke på Per Flys film Arven. Ind imellem bliver romanen måske lidt lang, og jeg bliver lidt i tvivl om, hvad det er forfatteren vil fortælle, men det har han så mulighed for at gøre mere klart i de næste to bind.

'Desertørerne 1.' af Kim Blæsbjerg. Rosinante 2016, 497 sider