'Jeg er her stadig' af Clélie Avit

Elsa ligger i koma efter en ulykke. Thibault kommer på sygehuset sammen med sin mor, der skal besøge hans bror. Thibault selv kan ikke tilgive sin bror, der ved at køre spirituskørsel har dræbt to unge piger, så han vil ikke selv besøge ham. Mens moderen er på sygebesøg leder Thibault efter et rolig sted at være sig selv på sygehuset. Første gang han kommer ind på Elsa stue, sker det ved en fejltagelse, senere vender han bevidst tilbage. Og lidt efter lidt forelsker han sig i den kønne bevidstløse pige. Elsa kan høre alt, hvad der sker omkring hende, men hun kan ikke bevæge sig eller åbne øjnene, eller kommunikere, at hun er derinde et sted. Hun har ligget i koma i 20 uger og lægerne mener ikke, at der er mere at gøre. Hendes forældre får den opgave at træffe det svære valg; - hvornår skal der slukkes for respiratoren? Elsa kæmper fortvivlet mod tiden. Hun vil åbne øjnene og dreje hovedet. - Og kæmpe for sit liv. Bogen giver skiftevis ordet til Thibault og Elsa.
Det er en velskrevet fortælling, der dog indimellem bliver lidt banal og måske lidt usandsynlig. Men hvis man på et tidspunkt har stået i den ulykkelige situation, at skulle træffe en beslutning som den Elsas forældre skal træffe, så er det en bog man bestemt IKKE skal læse.

'Jeg er her stadig' af Clélie Avit. Lindhardt & Ringhof 2015, 263 sider

'Glasslottet' af Jeannette Walls

Denne biografi giver et meget fint portræt af en dysfunktionel amerikansk familie. Jeannette Walls beskriver med stor kærlighed og empati sin opvækst i 1960'erne og 1970'ernes USA. Familien flytter konstant rundt på flugt fra gæld og forpligtigelser. Faderen har store planer og drømme, der sjældent bliver til noget, fordi han ikke kan holde sig fra alkohol. Moderen er en kunstnerisk sjæl, der på trods af god vilje og intelligens ikke formår at tage ansvar, hverken for sig selv eller andre. Kort sagt så formår forældrene ikke at sørge for de fire børn, der må passe sig selv og finde deres egen vej i et liv, der både rummer leg, frihed og kærlighed, men samtidig er fuld af rod, snavs, svigt, overgreb og sult. Selv om bogen rummer mange barske episoder, formår forfatteren hele vejen igennem, at skildre forholdene med en blanding af frustration og kærlighed, der går lige i hjertet på læseren.
Minder på nogle punkter om 'Angelas Aske' af Frank McCourt, men på en eller anden måde er der mere håb og livskraft i denne meget velskrevne bog.

'Glasslottet' af Jeannette Walls. Hr. Ferdinand 2011, 389 sider.

'Oceanet hvor grusvejen endte' af Neil Gaiman

En eventyrfortælling for voksne! P.g.a en begravelse befinder jeg-fortælleren sig pludselig i det område, hvor han tilbragte sin barndom. Imens bilen ruller ned mod det store gamle hus for enden af grusvejen, hvor Lettie Hempstock boede, husker han det hele: De voldsomme begivenheder, der skete, da han var 7 år gammel og en opalminearbejder begik selvmord for enden af vejen. Hvordan han selv vågnede den næste morgen med en mønt på tværs i halsen. Hvordan han sammen med Lettie trådte ind i en anden verden, og måtte kæmpe mod den ondskabsfulde intrigante barnepige Ursula Monkton...
Det er lidt svært at forklare den komplicerede handling, men hvis man kan slippe fantasien løs og acceptere alle mulige facetter af kampen mellem det gode og det onde, tilsat en del overnaturlige begivenheder, så er det en fascinerende eventyrlig fortælling for voksne, om at have brug for de højere magter og noget der er større end den almindelige hverdag.

'Oceanet hvor grusvejen endte' af Neil Gaiman. Peoples Press 2015, 196 sider

'Stormskader' af Katrine Grünfeld

Bogens kvindelige hovedperson er flygtet ud i sommerhuset. Hun er træt af sine børn, træt af sit perfekte liv og sin perfekte mand, rastløs; der skal ske et eller andet, men hvad? Hun er forfatter men lider af en skriveblokering, går lidt i cirkler omkring sig selv og kommer ikke rigtig videre.
På en eller anden måde kommer den historie - eller hovedpersonen? - bare til at virke lidt ynkelig og selvoptaget. - Ikke at man ikke på visse områder kan identificere sig med hendes tanker og følelser, men man orker bare ikke rigtig. Kan ikke lade være med at tænke på, at der er så mange større - og mere interessante? - problemer i verden end en forfatter med skriveblokering. Dertil kommer at stilen er lidt fragmenteret og usammenhængende - måske for at illustrere forfatterens skriveblokering - men kort sagt - den fangede mig ikke rigtig.

'Stormskader' af Katrine Grünfeld. Gyldendal 2015, 108 sider.

'Det finnes ingen helhet' af Helga Flatland

Sidste del af den norske trilogi om den lille bygd, der mister tre unge mænd under krigen i Afghanistan. Vi bevæger os frem mod 2012 og fem år er gået siden Tarjei, Trygve og Kristian blev dræbt. Lægen Ragnhild kan ikke få sig selv til at åbne den brune kuvert, som hun frygter indeholder et svar, der vil udstille hendes svigt overfor en patient. Hun tænker tilbage på de år, der er gået og forsøger at finde det punkt, hvor hun svigtede. Bogen giver også stemme til Bjørn, - der som den eneste overlevende kammerat fra Afghanistan, har svært ved at finde sig til rette i et liv uden barndomskammeraterne, samt til Tarjeis forældre Karin og Hallvard. De dybe sår begynder at læges og Ragnhild må sande, at livet går videre, næsten på trods, og at hendes patienter måske har mindre brug for hende, end hun har for dem.
Fin afslutning på en glimrende trilogi, der virkelig kan anbefales. En ung forfatter, der skriver med indfølelse og stemning om et udkantsområde i Norge, uden på nogen måde at blive nedladende, - det kunne vi også godt bruge lidt mere af i Danmark.

'Det finnes ingen helhet' af Helga Flatland. Aschehoug 2013, ca. 215 sider.

'Frøken Narvik' af Thorstein Thomsen

Slægtsfortælling med norske Anne og dansk-tyske Christian i centrum. De to mødes under 2. Verdenskrig, da Christian kommer til Narvik med besættelsesmagten. De forelsker sig, men slutningen af krigen skiller dem ad, da Christian bliver flyttet til Østfronten og ender i Gulag. Hjemme i Norge finder Anne ud af, at hun er gravid og efter krigen beslutter hun sig for at flytte til Danmark for at beskytte sit barn mod den lokale sladder.
Anne regner Christian for død, så da han i starten af 1950'erne kommer hjem, har hun giftet sig med en anden.
Vi følger skiftevis de to hovedpersoner og deres veje krydses igen og igen.
Første del af bogen er rigtig god; gedigen underholdende slægtsroman. Sidste del holder desværre ikke helt standarden, bl.a. sker der et mord, som ingen rigtig sidenhen forholder sig til. - Man sidder tilbage med en lidt tom følelse bagefter... Ærgerligt, når den nu ellers lagde så godt ud.

'Frøken Narvik' af Thorstein Thomsen. Rosinante 2015, 366 sider

'Vejen til Betlehem' af Jens Christian Grøndahl

Selv om julen vel må siges at være forbi for denne gang, så vil jeg godt lige anbefale denne fine lille fortælling om Maria, Josef og deres rejse til Betlehem, som Jens Christian Grøndahl har skrevet.

Josef stiller sig naturligt lidt tvivlende overfor Marias forklaring på sin graviditet og han er usikker på sig selv. I starten er han stolt af sin overbærenhed overfor Maria, men også i tvivl om hvordan han skal takle forholdet til hende. Han føler, at hun bør være taknemmelig overfor ham, fordi han indvilliger i, at tage sig af hende og det barn, hun venter.. Under deres rejse til Betlehem forrykkes magtbalancen imellem dem. Josef oplever Marias indre styrke og ender nærmest med at føle sig i gæld til hende.
Maria ser sig selv som en repræsentant for alle kvinder. Som hun siger: "Jeg er ikke noget særligt, jeg kunne være enhver kvinde"
Den historie, der ligger til grund for romanen er naturligvis velkendt, men det er alligevel en fin lille og hurtigt læst fortælling, der er værd at læse.

'Vejen til Betlehem' af Jens Christian Grøndahl. Gyldendal 2015, 73 sider.