'7 Sydøst' af Hanne Richardt Beck

My er forelsket i Dion, - hvis man overhovedet kan tale om forelskelse i denne fremtidsroman. My arbejder som instruktør på en skole og drømmer om at dele adresse med Dion. Desværre er der visse forhindringer, fordi Mys mor er squatter og bor ulovligt i et af lavområderne.. Vi befinder os ca. 20 år ude i fremtiden, hvor region Nord efter forskellige klimarelaterede ødelæggelser koncentrerer sig om at kontrollere flygtningestrømmen, og via hjernevask holder alle folk på deres pladser. Kun i lavområderne findes stadig selvstændige mennesker, der tager hånd om deres egen situation.
Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hele den udkantsproblematik, der debatteres i øjeblikket. Måske er vi i virkeligheden på vej mod et "elitesamfund" omkring hovedstadsområdet (Metropolen) og et autonomt miljø i udkantsområderne (lavområderne)? Fra centralt hold bestemmes det, at vores skoler ude på landet lukkes, hospitalerne flyttes og busruterne nedlægges. På sin vis er det vel ikke så mærkeligt, hvis folk i yderområderne på et tidspunkt gør oprør eller skaber deres eget parallelsamfund, hvor vennetjenester og sorte penge bliver den dominerende økonomi...
I øvrigt tror jeg nu mere at bogens budskab går på noget omkring flygtningestrømme og at lukke øjnene for det, der sker lige foran en. Altså en ret politisk bog, - og en af de bedre af slagsen.

'7 Sydøst' af Hanne Richardt Beck. Gyldendal 2011, 309 sider.

'Tilfældets gud' af Kirsten Thorup

Ana er en karrierekvinde med stress, der bliver sendt på ferie af sin coach. I Gambia møder hun på stranden pigen Mariama, som hun af uvisse årsager føler, at hun må hjælpe. Tilbage i Danmark går jobbet helt i hårdknude og Ana er besat om tanken om Mariama, som hun absolut må redde fra et liv i fattigdom.
Vil hun købe sig aflad; eller betydning i verden? Det er lidt uklart; i hvert fald går hun langt over sine egne grænser og også andres. Hun finder sig i en utrolig arogant behandling og i at blive udnyttet på det groveste.
Jeg må indrømme, at jeg har meget svært ved at forstå Ana. Hvad er hun for et menneske? Jeg føler ikke at jeg kommer bagom skabelonen, og hendes reaktioner virker groteske. Temaet "den rige europæer, der gerne vil hjælpe, men ikke helt ved hvordan" er tidligere taget op - og efter min mening mere vellykket - i  Kirsten Hammanns roman 'En dråbe i havet'.

'Tilfældets gud' af Kirsten Thorup. Gyldendal 2011, 315 sider.

'Fatimas hånd' af Ildefonso Falcones

Hernando er søn af en moriskkvinde, der som ganske ung blev voldtaget af en præst. Hans blå øjne bringer ham i problemer blandt hans egne,der kalder ham nazaræeren. Den unge Hernando forelsker sig i Fatima, og optræder behændigt snart som muselmand, snart som nykristen. Han går meget igennem, ulykker og sorg, men også lykke og forelskelse.
Det er en lang og farverig historie om en mands kamp for at forene to religioner. Eller rettere sagt for at skabe accept af islam blandt de kristne i 1500-tallets Spanien.  En ret umulig opgave, når man tænker på inkvisitionen, der slog ned på alle. En alt andet end flatterende historie for de kristne, der syntes mere optagne af nabohad og misundelse end af næstekærlighed.
Det er en bred underholdende roman, der på samme tid giver et godt billede af 1500-tallets Spaniens mange magtkampe.

'Fatimas hånd' af Ildefonso Falcones. Cicero 2011, 898 sider.

'Det du mister' af Lisbeth Brun

Marie bliver gravid, får sønnen Ole og får plads som husbestyrerinde hos Villy. På vej til sin nye plads bliver hun igen gravid, men må bortadoptere barnet; ellers vil Villy ikke gifte sig med hende. Det er ikke fordi hun elsker Villy, men hendes mor er indlagt på Viborg, og hun synes ikke rigtig, at hun har andre valg.
Livet sammen med Villy på gården er ikke altid let, og Marie kan ikke lade være med at kigge efter og snakke med andre mænd, der kan give hende noget andet i hverdagen end Villy kan. Det virker på sin vis ret uskyldigt, men sådan opfatter omgivelserne det ikke, og på et tidspunkt går hun over stregen..
Marie diskuterer på et tidspunkt det frie valg set i forhold til skæbnen/tilfældighedernes spil med sin veninde Anne. Hun holder på, at der også findes beslutninger, man er nødt til at træffe. Både i forhold til overlevelse og pligt. Den slags beslutninger er der en del af i hendes liv, og i det lys ser hun også bortadoptionen af sit barn.
Nogle meget fine skildringer i et lidt springende sprog, der kræver af sin læser, at man selv tænker aktivt med hele tiden.

'Det du mister' af Lisbeth Brun. Gyldendal 2011, 292 sider.

'Sommeren uden mænd' af Siri Hustvedt

Digteren Mia er blevet forladt af sin mand Boris. - Dvs han har meddelt hende, at han vil holde en Pause (Læs: pause med yngre kvinde) Mia tilbringer sommeren hos sin mor i Bonden, en lille by ude på landet. Her skal hun holde et sommerkursus i at skrive for syv teenagepiger, og bliver involveret i deres indbyrdes konflikter. Desuden tilbringer hun tid sammen med sin mor og dennes aldrende veninder. Samt med den unge nabokone, der har to små børn og en uengageret mand..
Sammenfattende kan man sige at Mia er en kvinde, der står midt i livet og betragter og funderer over de forskellige udfordringer, der møder kvinder på alle trin gennem livet. Det kommer der en udemærket bog ud af, men..
- Jeg synes stadig, at 'Det jeg elskede' er den bedste bog, Siri Hustvedt har skrevet. I denne nye roman er der optræk til noget rigtig godt, men vi når aldrig helt i mål. Der kunne være blevet et mere personligt drama ud af mobningen mellem teenagepigerne, eller et tættere bånd mellem mor og datter... Med udgangspunkt i "Det jeg elskede" ventede jeg hele tiden på, at der skulle ske noget særligt, - og det gjorde der bare ikke. Forfatterens feministiske betragtninger er sådan set gode nok, men virker alligevel lidt malplacerede. - Nå, måske blev jeg bare lidt skuffet over, at den ikke helt levede op til det, jeg havde håbet på.
Når det er sagt, så er det set i bagspejlet nu alligevel en god bog. Mangler bare lige det sidste twist...

'Sommeren uden mænd' af Siri Hustvedt. Forlaget Per Kofod 2011, 221 sider

'Den hemmelige datter' af Shilpi Somaya Gowda

I 1984 fødes i Indien en lille pige. Pigebørn er ikke populære, så for at redde datterens liv giver hendes mor hende bort til et børnehjem. Ca. samtidig aborterer den amerikanske læge Somer, og får at vide, at hun ikke kan få børn. Somer og hendes indiske mand Krishnan beslutter sig for at adoptere et barn og på den måde kommer den lille Usha, - nu Asha - fra Mumbai til Californien.
Romanen følger primært de tre kvinder; Somer, Asha og Ashas biologiske mor Kavita. Somer har problemer med sin identitet som læge og mor. Kavita kæmper primært med overlevelse og savnet af de døtre hun har mistet. Asha prøver at finde ud af, hvem hun er.. Det er en medrivende fortælling, stærk uden at være specielt sprogligt smuk, men meget fængende fortalt. Det er en bog der er svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang.

'Den hemmelige datter' af Shilpi Somaya Gowda.Cicero 2011, 351 sider.

'Dette burde skrives i nutid' af Helle Helle

Dorte har lejet et hus overfor stationen i Glumsø. Hun skal forestille at læse på universitetet, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen. Sjovt nok gør hun sig ikke de store tanker om det. Dagene går bare. Hun tager til København, går lidt rundt, handler lidt, tager hjem igen. Hun tænker tilbage på forskellige forhold til forskellige fyre. Går nærmest lidt fra den ene til den anden, lader sig rive med, uden egen fri vilje (fristes man til at gætte på). Man kan godt blive lidt irriteret på Dorte. Det er ellers den første roman jeg nogensinde har læst hvor hovedpersonen hedder Dorte; endda Dorte Hansen ;-)
Som en af mine kollegaer sagde, så afhænger ens holdning meget af, hvad man forventer af en god bog. Vil man underholdes? Vil man flyttes et andet sted hen? Væk fra den grå hverdag? - I givet fald er det nok ikke lige den her roman, man skal have fat i. Men hvis man selv var ung i 80'erne og kan spejle sig i Dortes rodløse driven omkring, så kan man ikke komme uden om, at Helle Helle tegner nogle meget præcise billeder, der kan genkendes. Og hvis man i øvrigt kan lide hverdagshistorier, skrevet i et enkelt præcist sprog og er klar til at læse mellem linierne, ja så kan romanen helt klart anbefales.

'Dette burde skrives i nutid' af Helle Helle. Samleren/Rosinante 2011, 160 sider.