Ved bogens indledning - i 1986 - præsenteres vi for en kvinde, som ser frem mod en snarlig prøveløsladelse. Man forstår, at hun har været fængslet i mange år og har noget som hun vil retfærdiggøre - eller hævne, når hun nu snart kommer ud i samfundet igen.
Så er vi i Irland i 1964, hvor romanens egentlige handling tager fart: Sorcha er kun 16 år, da hun forelsker sig i musikeren Con Daly. Han vil gerne have hende med til England, hvor han vil forfølge drømmen om et gennembrud med musikken. Sorcha mener selv, at hun er for ung, men da hendes far opdager hende sammen med Con, slår han hånden af hende, og derfor rejser hun alligevel med til London. I starten må de hutle sig igennem, men Sorcha får job i et stormagasin og bliver senere model. Og så sker der endelig noget for Cons karriere.
Helen er en fjern slægtning til Sorcha. Hun har mistet sine forældre og har boet alene i et stort hus med sin tante. Da hun bliver 18 år og selv får rådighed over sine penge rejser også hun til London for at skabe sig en ny tilværelse. Hun vil væk fra følelsen af mindreværd og af at stå i skyggen af den kønne Sorcha og hendes veninder. Det lykkes for Helen at omskabe sig selv og få succes i storbyen.
Jalousi og drama truer med at gøre en ende på det hele. Cons band får succes og det er ikke nemt at tackle.
Jeg har det lidt blandet med denne roman. Der er en god og spændende fremdrift i den; man bliver ved med at læse. Men plotmæssigt falder den desværre helt fra hinanden til sidst. Ærgerligt...
'Den sidste kærlighedssang' af Lucinda Riley. Cicero 2025, 420 sider
