'Kaptajnen og Æren' af Dave Eggers

Romanen er en skarp ironisk kommentar til USA og amerikanernes valg af Donald Trump som præsident. På det stolte skib Æren skal der vælges ny kaptajn, og på en eller anden uforklarlig måde lykkes det skibets beboere at vælge den mand, der er allerdårligst egnet til jobbet.
Den nye kaptajn har intet begreb om at styre et skib. Han fyrer hele besætningen og lytter i stedet til en stemme fra udluftningskanalen, der giver ham gode råd. Han begynder at smide folk over bord og indleder i det hele taget et tyrannisk og uintelligent regime baseret på pludselige indfald og fornemmelser.
Kaptajnen bliver til sin store glæde venner med et par andre piratkaptajner, der snart begynder at chikanere Ærens indbyggere og overgår kaptajnen selv i ondskabsfulde overgreb.
Parodien og ironien bliver lidt for tyk for mig. Hvis den så endda havde taget fat på spørgsmålet omkring hvorfor skibets beboere finder sig i kaptajnens luner, og hvordan han overhovedet blev valgt, så kunne det måske havde været interessant, men den bliver meget ensidig i sin fremstilling af kaptajnen og hans følgere. Læs hellere Dave Eggers 'Paraden', den var meget bedre.

'Kaptajnen og Æren' af Dave Eggers. Turbine 2020, 115 sider. 

'De nøgne statuer' af Fouad Laroui

Hver eftermiddag forlader Fatima sit hjem i bydelen Molenbeek i Bruxelles. Hun er klædt i hijab og ikke en hårtot får lov at stikke ud. På sin vej mod Bruxelles centrum smutter hun diskret ind i en ejendom og kommer lidt efter ud iført en luftig sommerkjole, - og uden hijab. Hun går videre til en sexbutik, hvor hun arbejder.
Men denne dag er anderledes end de foregående. Fawzi følger efter hende for at sikre sig, at hun ikke foretager sig noget krænkende. Han er forelsket i hende og har bestemt sig for at gifte sig med hende. - Ja, inde i hans hoved er sagen allerede afgjort, - så han for sig selv kalder hende for sin kone.
Da han opdager, hvad Fatima foretager sig bliver han forfærdet og reagerer voldsomt, hvorefter han af alle medier udråbes til terrorist.
Det er en lille kort velskrevet roman om en kvinde, der ønsker at føle sig fri, - hvilket hun opnår på en overraskende måde. Sproget er holdt i en ironisk tone, og romanen giver på sin egen subtile måde stemme og rum til mennesker, der har helt andre hensigter og formål end det flertallet opfatter.



'De nøgne statuer' af Fouad Laroui. Arvids forlag 2019, 108 sider.

'Fornuft og følelse' af Jane Austen

Jeg har brugt en rekreationsperiode på ca. 14 dage på at læse noget af de engelske klassiske forfatterinder; Jane Austen og Brontë-søstrene. Har ikke haft energi til at skrive så meget, men det kommer nu:
Jeg lagde ud med Jane Austens første udgivelse fra 1811: 'Fornuft og følelse'. Den handler om to meget forskellige søstre Elinor og Marianne. Mens Elinor er den rolige og fornuftige er Marianne den følelsesladede og ubesindige. Ved romanens start mister søstrene deres far og sættes i en ugunstig økonomisk situation. Deres halvbror arver deres barndomshjem, og selv om han har lovet sin far, at tage sig af sine søstre og deres mor, får hans egoistiske hustru snart overbevist ham om at han allerede har gjort sin pligt... Den lille familie må flytte til et mindre hus og får en ny omgangskreds. Udover en fin personbeskrivelse og en ironiseren over sociale, økonomiske og mellemmenneskelige forhold, så er romanens klare omdrejningspunkt forelskelsen. Elinor og Marianne forelsker sig i to unge mænd og oplever mange forviklinger og skuffelser undervejs, som de takler helt forskelligt alt efter temperament.
En roman der på trods af, at den har over 200 år på bagen, er yderst underholdende og med sine fine miljø- og personbeskrivelser rammer lige i plet!

'Fornuft og følelse' af Jane Austen. 4. udgave Bechs Forlag 2012, 329 sider.