Denne lille fine bog er delt op i tre dele, som godt kan læses hver for sig, men alligevel hænger sammen. Det kaldes åbenbart en novellecyklus. Den første novelle handler om et tilbageblik på et besøg, som novellens fortæller foretager sammen med sin gode ven Saiki hos en af Saikis venner Urube. Urube har huset fuldt af akvariefisk. I den anden novelle, hvor Urube er død, besøger den barnløse fortæller og hans kone vennen Saiki, der er blevet gift med en ung kvinde og nu bor i et landhus. Saiki har store problemer med væsler, der er flyttet ind på loftet i huset og fortællerens kone fortæller en barsk historie fra sin barndom, om hvordan man kommer væsler til livs. I den sidste novelle har Saiki og Yono fået en datter og det barnløse par kører igen på besøg. De bliver overrasket af en snestorm og bliver nødt til at overnatte hos vennerne. Om natten drømmer fortælleren en voldsom drøm om den store akvariefisk, som de deler soveværelse med.. Hans barnløse hustru er meget optaget af vennernes datter, og nabokonen kommer med en forudsigelse. Japansk skrivekunst, når det er bedst: Der er meget at forundres og tænke over.
'Væsler på loftet' af Hiroko Oyamada. Grif 2024, 118 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar