En stærk roman om en jødisk familie oplevelse af at være netop det; jødisk i Frankrig i forskellige generationer. Romanen indledes med at forfatterens mor en dag i 2003 modtager et postkort i sin postkasse. Udover adressen står der på kortet kun fire navne: Ephraim, Emma, Noemie og Jacques. Bag disse fire navne gemmer sig hendes mors forældre og søskende, der alle døde i Auschwitz i 1942, et par år før morens egen fødsel. En del år senere begynder Anne jagten på sin mors families historie. Hendes mormor Myriam var eneste overlevende i familien og Anne skriver deres historie frem. Familien Rabinovitj, der stammer fra Polen, men flytter over Moskva og Palæstina og ender i Frankrig. Der gør alt for at passe ind og få det eftertragtede statsborgerskab, og alt for sent indser hvad den tyske besættelse af Frankrig kan få af konsekvenser for dem selv.
Det er en barsk fortælling, som er fortalt mange gange. Alligevel kan man godt tåle at høre den igen. Og blive mindet om, hvor vigtigt det er ikke at glemme. Og det er måske ikke så mærkeligt at forfatterens egne antisemitiske oplevelser, hendes mors og hendes datters, får hende til at være på vagt. Ikke med den historie.
Anne optrevler hele den familiefortælling, der har været skjult længe. Den jødiske fortid, mormorens oplevelser under krigen og sin egen mors afsavn. Overgreb sætter spor i generationer. Og hvem sendte egentlig det postkort?
'Postkortet' af Anne Berest. Alpha 2022, 486 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar