onsdag den 14. december 2011

'Når noget slutter' af Julian Barnes

I første del af bogen præsenteres vi for Tony, en almindelig ung fyr i 60'erne. Det er forholdet til pigen Veronica og vennerne Adrian, Colin og Alex, der fylder meget. Han og Veronica bryder til hans store sorg/ærgelse deres forhold og hun indleder senere et forhold til Adrian. Det får Tony til at sende Adrian et ret ubehageligt brev, men selv om Adrian ½ års tid efter begår selvmord forstår Tony aldrig rigtig fkonsekvenserne af sin handling.
I starten af anden del af bogen, - der foregår ca. 40 år efter - modtager Tony et brev fra en advokat, der meddeler ham, at han har arvet lidt penge og nogle genstande fra Veronicas mor, - deriblandt Adrians dagbog. Dette får ham til at undersøge fortiden nærmere og lidt efter lidt tvinges han til at drage nogle ubehagelige konklusioner...
En bog om skyld og anger, skrevet i en eftertænksom stil, og med mange forviklinger, der først til allersidst afsløres. Romanen vandt Booker-prisen i 2011.
'Når noget slutter' af Julian Barnes. Tiderne Skifter 2011, 167 sider.

Ingen kommentarer: