Aleksanders far har taget sit eget liv, og Aleksander tager afsted til begravelsen i Jylland sammen med sin retarderede lillebror Anders. - Men i virkeligheden mistede Aleksander sin far for 15 år siden, da han forlod sin familie, og aldrig kontaktede dem igen. Kan man dø mere end en gang?
Lillebror Anders kan. På Aleksanders fødselsdag druknede han i svømmehallen. Han blev genoplivet og overlevede med en hjerneskade. En ulykke som på mange måder splittede og ødelagde familien. I tilbageblik beskrives det gode forhold mellem Aleksander og hans far, og det gør det ultimative svigt så meget større, at man fra starten ved at Aleksander ikke har set sin far i mange år. Man spørger hele tiden sig selv, hvad det er man (Aleksander) ikke ved? Hvad står der i det brev, der blev sendt til moderen den sidste aften? Hvordan kan en far der trods alt skildres som en empatisk og nærværende person i den grad svigte? - Kan man virkelig på den måde lukke en dør bag sig og helt bevidst aldrig åbne den igen? - Uden et ord til den dreng, der blev forladt for mange år siden? - Det er komplet uforståeligt for mig, og derfor en spændende problemstilling, som den debuterende forfatter slipper godt afsted med at skildre.
Til begravelsen indlogeres Aleksander og Anders hos deres fars nye familie, møder deres halvsøster og en halvt glemt kusine og onkel. De forskellige og forvirrende følelser, der præger disse møder, fornemmelsen af rodløshed og vanskelighederne ved at forbinde egne oplevelser og erindringer med nutid og fakta kommer flot til udtryk.
Det er en fint fortalt historie om svigt, og om forsøget på at huske tilbage og komme til klarhed over, hvad der egentligt skete. – Ikke at det rigtig lykkes for Aleksander, men fortællingen lykkes til gengæld for Lasse Ernst!
'Man dør kun en gang' af Lasse Ernst. Peoples Press 2010, 238 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar