torsdag den 22. april 2010

'Helligt blod, hellig gral' af Michael Baigent, Richard Leigh og Henry Lincoln

Jeg har længe haft lyst til at læse denne bog, og nu har jeg så endelig fået hørt den som lydbog.
Det er spændende teorier, de disker op med, men på mig virker de ikke overbevisende. Der er lidt for mange spekulationer og antagelser undervejs. Fortolkninger, der af en anden ville blive opfattet anderledes. Desuden bygger bogen på så omfattende et kildemateriale, der helt sikkert også ville kunne fortolkes på forskellig måde. Det er ret svært at antage noget om begivenheder der foregik for så længe siden.
Bogens konklusion er vel i bund og grund at Jesus var gift med Maria Magdalene, og at hun efter korsfæstelsen, - der måske var et bedrag? - flygtede til Sydfrankrig med deres fælles børn. Her skal slægten have overlevet helt frem til vores tid. Direkte beviser fremlægges ikke, kun antagelser..
Det er vel uden for enhver tvivl at den historiske Jesus sikkert på mange punkter afveg fra den bibelske, men der findes helt sikkert mange forskellige teorier om ham.

Ingen kommentarer: