En spændende, underholdende og barsk roman om forræderi, venskab og kærlighed. Der er to spor i romanen. I det ene følger vi den unge Charlie lige efter 2. Verdenskrig. Egentlig er hun i England sammen med sin mor, for at få "ordnet" en uønsket graviditet, men hun benytter lejligheden til at opsøge en ældre kvinde Eve, der måske kan hjælpe hende med at finde ud af, hvad der er sket med den elskede kusine Rose, der forsvandt i Frankrig under krigen. Snart bevæger de to kvinder og Eves chauffør Finn sig ud på en længere rejse for at finde Rose i efterkrigstidens Frankrig.
I romanens andet spor følger vi Eve, der i 1915 rekrutteres som spion for den engelske efterretningstjeneste og opererer i Frankrig under 1. verdenskrig. De to kvinders skæbne bindes sammen af gullaschbaronen René, der har haft en skæbnesvanger indflydelse på både Eve og Rose..
Dette er den første af forfatterens bøger, der er oversat til dansk, og den skal nok finde et stort publikum. Den bygger på virkelige hændelser under krigene og især fortællingen om de kvindelige spioner under 1. Verdenskrig er interessant og velfortalt. Historien om Charlie virker en anelse mere konstrueret og faktisk mere nutidig, end den skal forestille at være.
'Kodenavn Alice' af Kate Quinn. HarperCollins 2018, 523 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar