Første bind af en engelsk slægtsfortælling, der tager sin begyndelse lige efter 1. Verdenskrig og har drengen Harry Clifton i centrum. Historien fortælles fra flere vinkler. Harry bor sammen med sin mor, sin onkel og sine bedsteforældre. De har ikke for mange penge og Harrys far er forsvundet under mystiske omstændigheder. Harrys mor kæmper indædt for at hendes dreng skal få bedre muligheder, end hun selv har haft, og Harrys sangtalent skaffer ham ind på en anerkendt skole. Her bliver Harry venner med Giles Barrington og møder mennesker fra helt andre kredse end han er vant til. Omkring Harry befinder sig et netværk af mennesker, der alle er medvirkende til at give ham andre muligheder i livet end dem, han umiddelbart syntes født til. Ikke mindst den gamle kloge Jack fra havnen.
Fortællingen følger Harry gennem de første 20 år af hans liv gennem skolegang, venskab og forelskelse.
Engelsk slægtshistorie, der henvender sig til læsere af fx. Marcia Willetts Chadwick-trilogi. - Den starter lidt svagt ud og er indimellem lidt for forudsigelig, men ellers okay underholdning.
'Hvor der er vilje' af Jeffrey Archer. Lindhardt og Ringhof 2016, 442 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar