Normalt hører vi om de vrede unge mænd, men her er det en vred ung kvinde, der tager ordet. I en slags politisk kommentar til vores udlændingepolitik, vores ansvarsfraskrivelse, vores ikke-racisme, den måde vi gør ingenting på, - og hvilket vi taler vi egentligt om?
Korte fyndige tekster. - Jeg ved ikke, hvad denne genre kaldes. Biblioteket har sat den under skønlitteratur, men det virker ikke helt rigtigt. Velskrevet - og ja man får lidt dårlig samvittighed, men måske er jeg bare for gammel og for realistisk til at forsøge at redde verden længere...
Agitprop - agitation og propaganda.
'Det er et jeg der taler (regnskabets time)' af Lone Aburas. Gyldendal 2017, 43 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar