'Barnets tarv' af Ian McEwan

Den snart 60-årige Fiona Maye er dommer ved den britiske højesteret, hvor hun især beskæftiger sig med familieretslige spørgsmål. Hun er meget korrekt og ulastelig på mange måder, men hun bærer på en skjult sorg over, at hun midt i karrieren aldrig fandt plads til selv at få børn. Hver dag beskæftiger hun sig med dilemmaer og problemer i familier, og som udgangspunkt har hun altid fokus på, hvad der vil være bedst for de involverede børn.
Ved bogens start står  Fiona med et andet problem: Hendes mand gennem mange år har meddelt hende, at han ønsker at have en erotisk affære med en meget yngre kvinde.
På trods af problemerne på hjemmefronten så koncentrerer Fiona sig om en vigtig sag, der kræver en hurtig afgørelse: Den 17-årige Adam, der lider af leukæmi, nægter at tage imod en blodtransfusion, fordi han tilhører Jehovas Vidner. Hans religiøse forældre støtter ham i beslutningen, men lægerne søger om lov til at tvinge ham. Efter en pludselig indskydelse besøger Fiona selv drengen på sygehuset, inden hun skal afsige sin kendelse. Dette møde får stor betydning for dem begge og fører flere ting med sig, som Fiona har svært ved at forholde sig til. Grænsen mellem karriere og privatliv bliver hårfin...
Uden at afsløre for meget så handler bogen især om etiske dilemmaer. Hvornår har man gjort sin pligt? Og hvilken etisk forpligtigelse har man, når man griber afgørende ind i et andet menneskes liv? Kan det professionelle virke holdes adskilt fra den person, man er inderst inde?

Det er en meget velskrevet roman, der både rejser spørgsmål, giver stof til eftertanke og samtidig fortæller en bevægende historie. Kan anbefales!

'Barnets tarv' af Ian McEwan. Gyldendal 199 sider, 2015

'Midnatsrosen' af Lucinda Riley

Jeg har ikke tidligere læst noget af Lucinda Riley, men hun hører afgjort til i den bedre ende af underholdningsgenren. Så har man lyst til en underholdende uforpligtende læseoplevelse, så er den et godt bud, - også selv om de forskellige spændingstricks er set en del gange før.
Efter en kort prolog, hvor den gamle indiske kvinde Anahita i år 2000 fylder 100 år og samler sin familie omkring sig, føres læseren tilbage i tiden: Anahita kommer fra en respektabel men fattig indisk familie. Da hun som barn møder den indiske prinsesse Indira åbner der sig nye muligheder for hende. Hun følger prinsessen til England og får mulighed for at få en uddannelse der. I England møder hun Donald Astbury, der er arving til det smukke afsidesliggende gods Astbury Hall, og en umulig kærlighedshistorie udspiller sig.
Mange år senere kommer Anahitas oldebarn Ari til London på jagt efter oplysninger om sin oldemors historie. På Astbury Hall møder han den amerikanske skuespiller Rebecca, der er i gang med at indspille en film. Sammen forsøger de at finde ud af hvad der i virkeligheden skete, da Anahita for mange år siden måtte efterlade sin søn og flygte tilbage til Indien.
De to spor i romanen fortælles parallelt og rummer begge både drama, spænding og romantik.

'Midnatsrosen' af Lucinda Riley. Cicero 2015, 555 sider.

'Døgnfluernes dans - og andre psykoterapeutiske fortællinger' af Irvin D. Yalom

Den verdensberømte psykoterapeut Irvin Yalom har udgivet endnu en bog indeholdende ti beskrivelser af behandlingsforløb, der bygger på egne oplevelser med klienter. De ti fortællinger er redigerede og anonymiserede og flere af dem har det til fælles at hovedpersonerne slås med en grundlæggende angst for døden.
Fx møder vi den gamle mand, der ikke kan give slip på sin ungdom, sygeplejersken, der selv mistet så meget, at hun har det svært med sit job, og den unge mand, der er så kontrolleret, at han ikke formår at leve sit liv fuldt ud.
Forløbene er meget forskellige, men det grundlæggende problem er det samme: At angsten for døden forhindrer folk i at få det bedste ud af livet.
En samling velskrevne fortællinger med et fint indblik i forskellige menneskers eksistentielle overvejelser og problemer.

'Døgnfluernes dans - og andre psykoterapeutiske fortællinger' af Irvin D. Yalom. Hans Reitzels forlag 2015, 229 sider.

'Bliv hvis du kan, rejs hvis du må' af Helga Flatland

Fire norske barndomsvenner - Tarjei, Kristian, Bjørn og Trygve melder sig til de norske styrker i Afghanistan. På en fridag, hvor de tre af drengene mødes, kører deres bil ind i en vejsidebombe, og de bliver alle tre dræbt.
Romanen handler ikke så meget om selve krigen, men mere om de eksistentielle spørgsmål, der ligger bag: - Hvorfor tog de unge mænd afsted? Hvad var udslaggivende for det skæbnesvangre valg? Og hvordan påvirker deres død de mennesker, der er tilbage? - Mødre, naboer, venner og kærester?
Bogen giver i fire kapitler stemme til to af drengene, til en mor og til en nabo.
Det er en bog, man får lyst til at læse forfra i det øjeblik, man er færdig med den. Når man først har hørt Tarjeis mor Karin fortælle, forstår man Tarjei bedre og kan læse andre ting ind i hans historie. På samme måde med Trygve, - efter at have læst hans historie, forstår man også naboen Jon Olav og hans lille familie på en anden måde.
Det er en meget velskrevet eksistentiel debutroman, på en gang stærk og inderlig, følsom og varm - og med sin helt egen smerte.

'Bliv hvis du kan, rejs hvis du må' af Helga Flatland. Batzer & Co 2015, 237 sider.

'En ny tid' af Ida Jessen

I 1904 kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Hun har en dagbog med sig, som hun dog ikke når at skrive meget i, opslugt som hun bliver af sit nye liv. Mange år senere finder hun bogen frem igen, - og nu er der tid til at reflektere over livet. Hendes mand distriktslæge Bagge ligger for døden og hun ser tilbage på de valg der formede hendes skæbne. - For der var et par andre mænd, det måske kunne være blevet, og det syntes bagefter som tilfældighedernes spil, hvordan det egentligt gik. - Og kender hun overhovedet sin mand? - Hvad ville hun have af ham? Romanen består udelukkende af Fru Bagges dagbog, men formår alligevel samtidig at blive en beskrivelse af en tid, hvor alt syntes muligt, en tid med en rivende udvikling i det fattige hedeområde.
Ida Jessen skriver godt, det er en meget fin og helstøbt roman, der også tager en overraskende drejning til sidst.

'En ny tid' af Ida Jessen. Gyldendal 2015, 208 sider.

'Lyden af stilhed' af Rosamund Lupton

En mørk novemberdag lander Yasmin og hendes døve datter Ruby i Fairbanks Airport i Alaska. Ganske kort tid efter kører de alene ud i den frosne ødemark i en stor lastbil.
De leder efter Rubys far Matt. Politiet er overbevist om, at han er omkommet ved en forfærdelig brand i den lille bebyggelse Anaktue, men Yasmin tror ikke på dem, selv om de udleverer Matts vielsesring til hende.
Et par blå lygter ses i mørket bag dem, det virker som om, nogen holder øje med dem. Og i Yasmins indbakke lander den ene uhyggelige mail efter den anden med fotos af døde dyr.
En spændingsbog med masser af kulde og sne. Måske lidt for langsom i starten, hvor konflikterne mellem Ruby og hendes mor fylder en del, men den bliver mere og mere spændende og medrivende jo mere man læser.

'Lyden af stilhed' af Rosamund Lupton. Turbulenz 2015, 349 sider

'På myrens fodsti' af Johannes Møllehave

Hvis man syntes godt om Benjamin Jacobsens rablende københavnererindringer, så finder man glimtvis noget af det samme i Johannes Møllehaves skitser og fortællinger fra familiens og barndommens land. - Herlige og humoristiske fortællinger fyldt med sjove betragtninger og personer. Fx præsenteres vi for de dominerende tanter, der styrer familiens liv, - og økonomi. Og hører historien om drengens dårlige samvittighed, da han har smadret en flaske mod en sten i den fold, hvor køerne græsser. En begivenhed, der udløser en lang tankerække bestående af mulige ulykker, som bringer drengen på desperationens rand. - Og helt sikkert giver stof til eftertanke til alle os andre....

'På myrens fodsti' af Johannes Møllehave