En lille satirisk roman, der rejser nogle interessante spørgsmål. Under en hedebølge sidder Bitte og sveder og beslutter sig for, at hun må gøre noget ved klimaet. Hun starter med at skrive en liste over de ting i hverdagen som hun kan spare på: Mindre kød, mindre vand, mindre el, færre rejser, ingen bil. Men da hun forsøger at føre nogle af sine ambitioner ud i livet, viser det sig at være vanskeligere, end hun regnede med. Der er langt ud til hendes gamle far på cykel, den voksne søn er ikke begejstret ved udsigten til at undvære bilen og ingen vil i øvrigt give det for bilen, som hun vil sælge den for. Heller ikke selv om hun i salgsopslaget skriver, at hun vil købe truet regnskov for pengene. Lidt efter lidt viser det sig lettere at angribe de andres overforbrug, men det fremmer ikke ligefrem Bittes relationer til venner og bekendte. Da naboen bestiller en afbudsrejse til det kølige Island og beder Bitte om at se efter huset, - inklusive en kummefryser fuld af oksekød, er hun ikke i tvivl om at det er op til hende at gøre noget.
Romanen angriber på en måde det personlige engagement, som Bitte lægger i sin klimakamp og gør lidt nar af den. På den anden side viser den også, hvor svært det kan være at ændre noget uden at komme til at virke hellig og frelst. I romanen fremstår det som om Bitte er den eneste der bare bekymrer sig en smule om klimaet, men det er alligevel lidt svært at afgøre om hun er helt eller skurk...
'Den dag Bitte blev bæredygtig' af Mette Reinhardt Jakobsen. Byens Forlag 2020, 121 sider
