Siden jeg læste Paul Austers 'Illusionernes bog' har jeg fulgt hans forfatterskab med interesse, selv om jeg ikke har fået læst alt af ham. I denne roman følger vi en ældre mand S.T. Baumgartner, der for 10 år siden mistede sin elskede hustru Anna i en ulykke. Det var et lykkeligt ægteskab, og selv om der er gået 10 år kæmper Baumgartner stadig med at forlige sig med Annas fravær. Anna arbejdede som oversætter, men skrev også selv og kort tid efter hendes død samlede og udgav hendes mand nogle af hendes digte. Nu gennemgår han igen hendes papirer og genlæser med glæde små episoder i deres liv som hun har beskrevet. Disse små historier i historien lyser op og gør romanen til noget særligt.
Den ender ret mærkeligt og lidt uforløst, men var alligevel en fin læseoplevelse, fuld af fine refleksioner.
'Barumgartner' af Paul Auster. Lindhardt og Ringhof 2023, 176 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar