Efter sin mands død vender Johanna tilbage til Norge efter at have tilbragt det meste af sit voksenliv i USA. Johanna er kunstner, og forlod som ung både ægtemand, jurastudiet og sin familie, for at følge Mark til USA og udleve sin drøm om at leve af kunsten. Forældrene og lillesøsteren accepterede aldrig hendes valg, og kontakten mellem dem er blevet mindre i løbet af årene. Da Johanna i sin tid valgte ikke at komme hjem til sin fars dødsleje og begravelse mistede hun helt forbindelsen til sin mor og søster.
Nu, hvor Johanna er tilbage i sin barndomsby med en ny udstilling, forsøger hun at nærme sig sin mor. Både fysisk - hun lurer udenfor morens lejlighed, følger efter hende og overvejer hvordan hun kan henvende sig til hende, - men også følelsesmæssigt. Det sidste ved at tænke tilbage på barndommens små skelsættende begivenheder; en vase, der knuses, et skrin, der begraves i haven, en tegning, der vakte opsigt. Johanna forsøger at forstå sin mor og hun forsøger at finde sig selv igennem den plads som hendes mor trods alt må have reserveret til hende.
Det er en meget fin beskrivelse af et kuldsejlet mor-datter forhold. Og som jeg læser det, så forbliver sympatien ikke udelukkende på datterens side af fortællingen, selv om det er hende der ved at fortælle historien også tager magten over den. Hun forstår at holde en fin balance mellem det smertefulde, det selvironiske og det reflekterende.
'Er mor død' af Vigdis Hjorth. Turbine 2020, 332 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar