søndag den 14. februar 2016

'Den gyldne søn' af Shilpi Somaya Gowda

Anil Patel er ældste søn i landsbyens ledende familie. Det lægger et vist pres på ham, men han er dygtig i skolen, og hans far støtter op om hans ønske om at læse til læge. Da Anil søger og får et ophold som reservelæge ved et stort hospital i Dallas i USA, begynder et nyt liv for ham, og ikke alt bliver så nemt, som han har håbet på: Det er svært at komme udefra og falde til i en anderledes kultur.
Livet ændrer sig også for hans legekammerat fra landsbyen Leena, dog ikke i positiv retning. Hendes forældre er fattige, og hun har ikke andre muligheder end at gifte sig med den ægtemand hendes forældre har fundet til hende. Men livet i hendes nye familie er hårdt; hun bliver behandlet som en tjenestepige og får tæsk af både manden, svigermoderen og svigerinden.
Bogen følger de to vidt forskellige skæbner om to indiske unge, der søger deres plads i verden.
Det er en underholdende roman, der dog kan mere end at underholde. Vi får et fint indblik i indisk kultur og i kulturmødet mellem det indiske og det amerikanske.

' Den gyldne søn' af Shilpi Somaya Gowda. Cicero 2016, 464 sider

Ingen kommentarer: