lørdag den 28. august 2010

'Huset ved havet' af Nancy Thayer

En familie- og slægtsfortælling af de gode. Lige hvad man trænger til på en regnfuld augustdag, hvor man ved Gud kan have brug for noget andet at tænke på end regnvåde kornmarker, der ikke kan blive høstet. 90-årige Nona samler hele familien omkring sig i feriehuset på øen Nantucket. De er rige, smukke og succesfulde, - men som alle andre har de selvfølgelig også deres at slås med. Sønnen Worth's ægteskab er i krise, barnebarnet Charlotte har dårlig samvittighed, og flere tilbedere end hun kan håndtere.. Datteren Grace føler sig overset og er jaloux på de andre familiemedlemmer, Charlottes lillebror, familiens sorte får Teddy vender hjem med en gravid pige, hvilket skaber en del ravage i familien. Hendes anden bror Oliver skal giftes med Owen...
Ja, der er nok af intriger og familiehemmeligheder og gamle Nona har såmænd også en overraskelse i ærmet...
Tanker i den forbindelse om familien på godt og ondt. - Hvordan vi elsker at være sammen allesammen, - og hvordan det også kan blive for meget, hvis det er for lang tid af gangen...

'Huset ved havet' af Nancy Thayer. Lindhardt og Ringhof 2010, 428 sider.

Ingen kommentarer: