søndag den 23. maj 2010

'Vidunderbarn' af Roy Jacobsen

Finn bor alene med sin mor i en lejlighed i Oslo-området. Året er 1960, nye tider er på vej, tider hvor man gerne vil eje reoler, flotte tapeter og lignende. Derfor lejer mor Finns værelse ud til fagforeningsmanden Kristian, så der kan komme lidt ekstra penge ind. - Men det er nu ikke den største forandring, der sker i Finns liv det år. Hans halvsøster Linda flytter nemlig også ind... Linda er 6 år og resultatet af faderens forbindelse til den kvinde, der var skyld i at Finns forældre i sin tid blev skilt.. - Der er et eller andet mærkeligt med Linda, men hvad? Den voksne Finn ser tilbage og fortæller historien meget tro mod drengen. Vi er med ham hele vejen, gennem alle de halvkvædede viser, følger ham i hans usikkerhed og forvirring omkring hvad det egentligt er der sker, og om han har misforstået nogle ting. Han møder de voksnes løgne og fortielser og danner sin egen opfattelse af tingene.
Det er en meget fint fortalt historie, både sprogligt og indholdsmæssigt. Afslutningen er også meget tankevækkende, - uden at røbe for meget! Kan absolut anbefales!

Ingen kommentarer: